I denne personlige artikel vil jeg indlede med en –
i sagens natur altid aldrig helt komplet (og muligvis
ikke helt opdateret, hvilket jeg i givet fald skal beklage) – kalender (som du kan hoppe udenom ved at
klikke hér)
over begivenheder, forskydelige helligdage og mærkedage
i det kommende løbende år (2014-15), som jeg finder
væsentlige, særlige, interessante, anderledes, glædelige, sørgelige eller måske
ligefrem underholdende... :-)
Lige nogle få praktiske bemærkninger: Kalenderen er dynamisk; der
tilføjes, slettes, udvides og generelt modificeres konstant i indholdet. Links
i første kolonne regnet fra venstre ("Ugedag") er til den dansksprogede Wikipedias artikel
om datoen (ikke ugedagen... men dem ka' vi da godt li'e ta' hér: Man., Tir., Ons., Tor., Fre., Lør. og Søn.), og links i anden
kolonne er til Den
Store Danskes egen "Dags
dato" / "Alle Dage"
om den givne dato. Hvad angår omtalen af ugedagene i denne, giver
artiklen "ugedag"
en udmærket overordnet beskrivelse; artiklerne om de enkelte ugedage
findes samlet hér
- og kan også ses hér: M.,
Ti.,
O.,
To.,
F.,
L.,
S.
Ugedag |
Dato |
Begivenhed |
|
|
|
Verdens mentale sundhedsdag,
som World Federation for Mental Health (WFMH)
har markeret siden 1992. I år er temaet "at leve med skizofreni"
- noget, 26 mio. mennesker verden over desværre er nødsaget til. |
||
Den meget uskønne kamp endte 1-1, og Danmark vandt jo den
første 2-1 over Armenien hjemme, så 4 point i to kampe er ikke så ringe… men
for pokker... spillet er jo elendigt! |
||
|
||
Modtageren eller modtagerne af nobelprisen
i økonomi 2014 offentliggøres kl. 13 (tidligst) |
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
11.000 jomfruer (se Sankt
Ursula) |
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
|
|
Lør. |
1/11 |
Alle
helgens dag (allehelgen). |
Søn. |
2/11 |
Alle helgens søndag (første søndag i november); allesjæle (alle
sjæles dag), der på fransk hedder fête
des morts. |
Man. |
3/11 |
10-året for
den forfærdelige fyrværkeriulykke
i Kolding-forstaden
Seest. Så vidt jeg (ikke) kan se, er den ikke omtalt i Den Store Danske.
Wikipedia har dog en god
artikel om den skrækkelige hændelse |
Tir. |
4/11 |
|
Tor. |
6/11 |
|
Søn. |
9/11 |
25-året for
Berlinmurens
"fald" |
Man. |
10/11 |
Mortensaften(sdag).
Se evt. også Martin
af Tours |
Tir. |
11/11 |
Morten
Bisp (mortensdag)
efter Martin
af Tours. |
Fre. |
14/11 |
|
Lør. |
15/11 |
Sadie Hawkins-dag (se Li'l
Abner) |
Søn. |
16/11 |
22. og sidste søndag efter trinitatis,
hvis man ikke medregner den følgende
søndag (23/11), der kunne være den 23., men med indførelsen af den ny alterbog
(1992) kaldes sidste søndag i kirkeåret; se
også trinitatis-tid |
Ons. |
19/11 |
|
Lør. |
22/11 |
51-året for dén begivenhed, måske sammen med Roswell,
7.7.1947, og i nyere tid 11.9.2001
(9/11), om hvilken der er opstået
flest konspirationsteorier.
|
Søn. |
23/11 |
Sidste
søndag i kirkeåret. |
Tor. |
27/11 |
|
Fre. |
28/11 |
|
Søn. |
30/11 |
Første
søndag i advent;
datoerne for anden, tredje og fjerde er 7., 14. og 21. december |
|
|
|
Man. |
1/12 |
Den internationale aids-dag. |
Lør. |
6/12 |
Skt.
Nikolaus' helgendag; han er som bekendt helgenen,
der er forbilledet for julemanden.
Nikolaus' navn er græsk og betyder folkets sejr; danske
former er bl.a. Nikolaj
(seks stavemåder), Niels
og Claus (to stavemåder) - sidstnævnte jf. Santa
Claus |
Søn. |
7/12 |
|
Tir. |
9/12 |
EM-slutrunden
i håndbold
for kvinder under EHF i Ungarn
og Kroatien
indledes; finalen spilles søn. 21/12 |
Ons. |
10/12 |
|
Tor. |
11/12 |
Tidl. termin
(i folkemunde "Fandens
fødselsdag"), sammen med 11/6 |
Lør. |
13/12 |
|
Søn. |
14/12 |
Statsminister
Helle
Thorning-Schmidt (Soc.dem.) fylder
48 |
Ons. |
17/12 |
|
Søn. |
21/12 |
|
Man. |
22/12 |
Vintersolhverv
0:03 (se også solhverv). |
Ons. |
24/12 |
Juleaften(sdag);
juleaften regnes i folkekirken
ikke som en helligdag,
men der skal holdes gudstjeneste |
Tor. |
25/12 |
Juledag
(se også Nordisk Mytologi, Symbolleksikonet
og tema) |
Fre. |
26/12 |
2.
juledag |
Søn. |
28/12 |
|
Ons. |
31/12 |
Nytårsaften(sdag) og Sankt Sylvester; han var pave
314-335 og døde på årets sidste dag. Sylvester skal have døbt
den første kristne
romerske
kejser, Konstantin
1. den Store. |
|
|
|
Tor. |
1/1 |
Nytår
2015 efter den i Danmark
siden mandag
d. 1.3.1700 benyttede gregorianske
kalender. |
Man. |
5/1 |
Helligtrekongersaften; på
engelsk 'Twelfth Night' eller 'Epiphany Eve', da det er tolvte
aften efter juleaften, samt afslutningen på The
Twelve Days of Christmas, og samtidig aftenen før de tre vise
mænds manifestation. |
Tir. |
6/1 |
|
Tor. |
8/1 |
Tvillingeparret prins
Vincent (storebror) og prinsesse
Josephine (lillesøster)
fylder 4 |
Lør. |
17/1 |
VM-slutrunden
i håndbold
for herrer under IHF i Qatar
indledes; finalen spilles søn. 1/2 |
Lør. |
24/1 |
Prinsesse
Athena fylder 3 |
|
|
|
Søn. |
1/2 |
|
Man. |
2/2 |
Kyndelmisse; i
bl.a. USA fejres
Groundhog Day (også titlen på en
af mine absolutte favoritfilm; se Bill
Murray og komedie
på film, samt omtalen på IMDb) |
Tor. |
5/2 |
Kronprinsesse
Mary fylder 43 |
Fre. |
6/2 |
Prinsesse
Marie fylder 39 |
Man. |
9/2 |
Med mindre dagen udskydes endnu en gang - eller flere
gange... - er det sidste dag, man kan købe klippekort til brug i Movia-H-området,
det gamle HUR-område (for Hovedstadens Udviklingsråd)
og før dét (der rent faktisk stadig ofte bruges i daglig tale) HT-området
(for Hovedstadsområdets Trafikselskab). |
Lør. |
14/2 |
Valentinsdag
- lo♥e rulez! |
Søn. |
15.2 |
|
Søn. |
22/2 |
|
Man. |
23/2 |
Efter at have besøgt asteroiden
Vesta
når NASA's
rumsonde Dawn (2007) efter
planen frem til det største objekt i asteroidebæltet,
Ceres,
der nu er klassificeret som en dværgplanet |
Tir. |
24/2 |
Hvis det havde
været skudår,
havde denne dag været skuddagen,
men vi må altså vente et år mere, til 2016 |
Tor. |
26/2 |
6-året for launch af (betaversionen
af) Den
Store Danske - hvor er det skønt at være vidne til, hvor levedygtig encyklopædien
er! |
Lør. |
28/2 |
29-året for det forfærdelige attentat - stadig uopklaret -
der endte med døden for Sveriges
statsminister
Olof
Palme (Soc.dem.)
på åben gade (Sveavägen, få skridt fra hvor jeg
har arbejdet for forsikringsselskabet Skandia)
i Stockholm |
- |
29/2 |
Dagen forekommer ikke i år, da
2015 er et ikke-skudår; personer
født 29/2 må så selv vælge, om de vil fejre deres fødselsdag 28/2 eller 1/3 -
eller en tredje dag, og kan i øvrigt glæde sig over, at de kun "ældes" 97/400 (24¼ %)
så hurtigt som vi, der ikke er født
denne dag |
|
|
|
Søn. |
1/3 |
Første marts
var nytår i den oprindelige romerske kalender
(der blev afløst af den
julianske kalender og denne siden af vores nuværende gregorianske
kalender). Dagen kaldtes Kalendae Martiae eller Kalendae Martii. |
Søn. |
8/3 |
Kvindernes
Internationale Kampdag, og som det altid forholder
sig på denne dag, kommer jeg ikke uden om, at jeg bliver ét år ældre. Jeg er
i øvrigt rigtig godt tilfreds med at dele fødselsdag med nævnte mærkedag. |
Ons. |
11/3 |
9-året for terrorangrebet
mod Madrids
regionaltogstrafik; antallet
af dræbte var så højt som 201; R.I.P.
alle |
Tor. |
12/3 |
26-året for, at World
wide web, www, så dagens lys. Det var
briten Tim
Berners-Lee, der arbejdede ved CERN,
som fik den geniale idé. |
Fre. |
13/3 |
2-året for valget af Frans
til pave. |
Lør. |
14/3 |
136-året for Albert
Einsteins fødsel. |
Søn. |
15/3 |
Jeg håber inderligt, at borgerkrigen
i Syrien
er slut længe før denne 15.3.2015, hvor det er 4-året for udbruddet. |
Tir. |
17/3 |
Saint
Patrick's Day; en stor festdag i Irland
og verden over for irere og irsksindede |
Fre. |
20/3 |
Forårsjævndøgn
23:45 (se også jævndøgn)
- vi går ind i sommerhalvåret,
hvor dagene er længere end nætterne; se også forårspunkt.
Astrologisk
går vi ind i stjernebilledet
Vædderen (Aries).
Se også Dyrekredsen
(Zodiaken). |
Lør. |
21/3 |
55-året for den brasilianske formel
1-legende Ayrton
Sennas fødsel; han omkom i 1994 ved en ulykke omgærdet med megen
mystik; under et løb, kort efter start, kørte han med ekstrem høj fart
direkte ind i en mur |
Søn. |
22/3 |
|
Man. |
23/3 |
Nordens Dag; markerer indgåelsen af
Helsingforsaftalen (1962). Se Nordisk
Råd |
Tir. |
24/3 |
26-året for supertankeren
Exxon
Valdez' grundstødning ved Alaska,
resulterende i en af de største - hvis ikke den
største af alle - olieforureningskatastrofer
nogensinde. |
Søn. |
29/3 |
Palmesøndag. |
|
|
|
Ons. |
1/4 |
Så er det om at passe på ikke at blive gjort til aprilsnar.
Jeg synes dog, skikken de seneste 10-20 år mere eller mindre er forsvundet -
også i medierne,
hvor næsten ethvert tidligere ofte bragte en opdigtet historie denne dag. Et
godt eksempel fra 1980 er denne
fra TV-Avisen.
Måske skyldes det, at nettet
alle årets dage alligevel flyder
over med historier, der hører til kategorien hoaxes
(engelsk pluralis for omtrentligt en and). |
Tor. |
2/4 |
Skærtorsdag. |
Fre. |
3/4 |
|
Lør. |
4/4 |
66-året for 12 landes, heriblandt Danmarks, underskrivelse
af Atlantpagten,
og dermed NATO's
oprettelse. |
Søn. |
5/4 |
Påskedag. |
Man. |
6/4 |
|
Tir. |
7/4 |
Verdens sundhedsdag,
sponseret af WHO
og har været markeret siden 1950. |
Tor. |
9/4 |
75-året for
Danmarks
besættelse |
Lør. |
11/4 |
Alle, der hedder Ulf i Sverige,
har navnedag.
Dette navn er i særdeleshed beslægtet med mit fornavn,
der dog er "rent" dansk, mens Ulf forekommer i alle de
tre skandinaviske lande; begge navne betyder "ulv".
Så jeg sender denne dag varme hilsner over sundet,
hinsidan |
Søn. |
12/4 |
Rumfartens
helt store mærkedag: Det er 54-året for det første menneske i rummet, Jurij
Gagarin (USSR),
der endda foretog et orbit (kredsløb)
omkring Jorden,
inden han returnerede sikkert. |
Tor. |
16/4 |
Dronning
Margrethe 2. fylder 75 |
Lør. |
18/4 |
Dybbøldag
(sidste år var 150-året) |
Man. |
20/4 |
Cannabis-subkulturen
fejrer sin årlige 420-dag. "420" er "koden" for
subkulturen og 20. april skrives som bekendt 4/20
for April 20th på engelsk. |
Tir. |
21/4 |
Prinsesse
Isabella fylder 8 |
Tor. |
23/4 |
Helgendag
for Saint George (Georg,
Jørgen), Englands
nationalhelgen. Dagen er således også Englands nationaldag. |
Søn. |
26/4 |
29-året for den værste ulykke på et atomkraftværk; det
var som bekendt i Tjernobyl,
Sovjetunionen
(1986; efter 1991 i det nu selvstændige Ukraine; og
måske inden længe, i skrivende stund, i Rusland
- med mindre du ka' styre dine megalomane
stormagtsdrømme bare en smule, hr.
Putin)... suk! |
Ons. |
29/4 |
Prinsesse
Benedikte fylder 71 |
Tor. |
30/4 |
Store
bededagsaften. Så er det herligt med varme hveder,
også kaldet hvedeknopper.
Der er identiske opskrifter på disse i de to artikler. |
|
|
|
Fre. |
1/5 |
Store
bededag. |
Søn. |
3/5 |
8-året for den britiske pige Madeleine McCanns mystiske
forsvinden i Algarve,
Portugal,
ni dage før sin 4-års-fødselsdag |
Man. |
4/5 |
Prins
Henrik, søn af prins
Joachim og prinsesse
Marie, fylder 6 |
Tir. |
5/5 |
70-året for
Danmarks
befrielse. |
Ons. |
6/5 |
Som det sker hvert år den første onsdag i maj kl. 12
middag, afprøves sirenerne |
Tor. |
7/5 |
Valg til Parlamentets
Underhus
(House
of Commons) i Storbritannien; dette
har 650 medlemmer. |
Fre. |
8/5 |
70-året for
Tysklands
kapitulation, og dermed afslutningen på 2.
Verdenskrig i Europa |
Lør. |
9/5 |
|
Søn. |
10/5 |
|
Tor. |
14/5 |
Kristi
himmelfartsdag. |
Fre. |
15/5 |
Næsten en de
facto-fridag og pr. dekret
fra Finansrådet
ikke en bankdag |
Søn. |
17/5 |
Norges
nationaldag
(egentlig en forfatningsdag, som vores grundlovsdag,
5/6) Eidsvolldagen;
sidste år var det 200-året
for Eidsvollforfatningen |
Man. |
18/5 |
22-året for de tragiske
begivenheder på Nørrebro
efter ja'et ved folkeafstemningen
om Danmarks tiltrædelse af Maastrichttraktaten
med Edinburghafgørelsen |
Tir. |
19/5 |
Jubilæum for Rubiks terning;
sidste år var det 40-året;
jeg har ikke kunnet finde noget i Den Store Danske
om hverken terningen eller dens opfinder, ungareren
Ernő Rubik (f. 1944), men det skyldes jo nok mig, jf. Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer.
(Matth.
7,7) |
Ons. |
20/5 |
20-året for
terrorangrebet
i Tokyos
undergrundsbane,
hvor nervegassen
sarin
blev brugt som kemisk
våben. 13 døde - R.I.P.,
alle - og hundreder blev syge |
Fre. |
22/5 |
Bibelselskabet
(Det Danske Bibelselskab) kan fejre jubilæum; sidste år var det 200-året. |
Søn. |
24/5 |
Pinsedag. |
Man. |
25/5 |
|
Tir. |
26/5 |
Kronprins
Frederik fylder 47 |
Ons. |
27/5 |
Finalen i UEFA Europa
League 2014-15 spilles i Warszawa |
Søn. |
31/5 |
Trinitatis
(søndag efter pinse).
Herefter følger den såkaldte trinitatis-tid,
sidste søndag i kirkeåret
og adventstiden. |
|
|
|
Man. |
1/6 |
536-året for Københavns
Universitets (KU) grundlæggelse (1479). |
Tir. |
2/6 |
23-året for det hårfine nej (50,7% mod 49,3%) ved folkeafstemningen
om Danmarks
tiltrædelse af Maastrichttraktaten.
Det kom der jo meget ud af - det
nationale kompromis, Edinburghafgørelsen
med de fire danske
forbehold, og også Junibevægelsen
(1992-2009), der netop tog sit navn efter måneden, hvor danskerne gik imod
både toppolitikerne og EF,
der nu skulle gå fra at være et fællesskab til en union, EU. |
Fre. |
5/6 |
Grundlovsdag; 166-året
for den første og 62-året for den femte (den sjette, hvis også 2009-ændringen
af tronfølgeloven
skal regnes som en egentlig ny grundlov, hvilket man dog som regel ikke gør; så er det
naturligvis 6-året), seneste og nugældende (se også Danmarks
Riges Grundlov, som der også er et tema om). |
Lør. |
6/6 |
Årsdag for D-dagen; sidste
år var det 70-året. |
Søn. |
7/6 |
Prins
Joachim fylder 46. |
Ons. |
10/6 |
Dronning
Margrethe 2. og Prins(gemal) Henrik
kan fejre 48-års-bryllupsdag...
jo, jo, der skete meget glædeligt
i det Herrens år 1967. To år til guldbrylluppet.
Sikke en fest, vi (læs: de) skal ha' 10.6.2017! |
Tor. |
11/6 |
Prins
Henrik, prinsgemalen,
fylder 81. |
Lør. |
13/6 |
|
Søn. |
14/6 |
48-året (1967, igen-igen...
herligt!) for fejringen af 800-året
for Absalons
(se også et glimrende tema)
erhvervelse af borgen Havn, det senere København,
1167; det var bl.a. med verdens længste kaffebord på Strøget,
rækkende fra Rådhuspladsen til Kgs.
Nytorv. |
Man. |
15/6 |
Valdemarsdag
(796-året) og Genforeningsdag
(95-året) |
Tor. |
18/6 |
Ramadanen,
muslimernes
hellige fastemåned
(den niende måned
i den islamiske
kalender,
i indeværende år,
1436, efter denne), begynder (med et mindre forbehold, hvilket gælder alle
datoer nævnt om ramadanen 2015-16); ender 16/7. |
Fre. |
19/6 |
1-året for kroningen af kronprins Felipe til konge af Spanien
under navnet Felipe
6.; hans far, kong Juan
Carlos 1., meddelte 2.6.2014, at han ville abdicere til fordel for sin
søn. |
Lør. |
20/6 |
Verdens flygtningedag
- desværre tilsyneladende kronisk aktuel; vedtaget
af FN's
generalforsamling i 2000 og første gang markeret på denne dato i 2001. Se
også UNHCR |
Søn. |
21/6 |
Sommersolhverv
18:38 (se også solhverv);
årets længste dag
(med et mindre forbehold indtil videre). |
Man. |
22/6 |
|
Tir. |
23/6 |
Sankthansaften(sdag) |
Ons. |
24/6 |
|
Fre. |
26/6 |
|
Lør. |
27/6 |
|
Søn. |
28/6 |
Årsdagen for begivenhederne i Sarajevo
(den nuværende hovedstad i Bosnien-Hercegovina),
der førte til 1.
Verdenskrig; sidste år var det 100-året |
Tir. |
30/6 |
Med mindre dagen udskydes endnu en gang - eller flere
gange... - er det sidste dag, man kan anvende klippekort i Movia-H-området,
det gamle HUR-område (for Hovedstadens Udviklingsråd)
og før dét (der rent faktisk stadig ofte bruges i daglig tale) HT-området
(for Hovedstadsområdets Trafikselskab).
"Se, nu kommer HT-bussen"; "Wow, it's my lucky day!"
;-) |
|
|
|
Ons. |
1/7 |
Luxembourg
overtager EU-formandskabet
fra Letland
for et halvt år (se oversigt hér) |
Tor. |
2/7 |
Det er årets
183. og midterste dag; dette
gælder i alle ikke-skudår; da
skudår har 366 dage, et lige
antal, er der naturligvis ikke nogen midterste dag i disse, men man kan
sige, at det skiller mellem den 183. og den 184. dag, altså midnat
mellem 1. og 2. juli. |
Lør. |
4/7 |
Independence
Day - 239-året for Den
Amerikanske Uafhængighedserklæring, USA's
nationaldag |
Søn. |
5/7 |
Finalen i FIFA Women's World Cup Canada 2015™, med andre ord VM-slutrunden
i kvindefodbold,
spilles i Vancouver |
Tir. |
7/7 |
10-året for
terrorangrebet
mod Londons
offentlige transportsystem (tre undergrundstog
og en dobbeltdækkerbus). 52 uskyldige blev dræbt; R.I.P.,
alle. Hvad angår de fire feje selvmordsbombemænd, håber jeg, de får lov til
at brænde op i Helvede
til evig tid - hvis dét da kan gøre det... |
Tir. |
14/7 |
226-året for stormen på Bastillen,
altså Bastilledagen,
Frankrigs
nationaldag. |
Tor. |
16/7 |
Ramadanen,
muslimernes
hellige fastemåned
(den niende måned
i den islamiske
kalender,
i indeværende år,
1436, efter denne), ender. |
Fre. |
17/7 |
Tysklands
ottende og i skrivende stund nuværende forbundskansler
(i embedet siden 22.11.2005, dvs. meget snart 10
år), samt den første kvindelige, Angela
Merkel, fylder 61 |
Man. |
20/7 |
46-året for den første bemandede landing på Månen,
hvilket var med LM-5 (LM for Lunar Module),
bedre kendt som (The) Eagle,
opkaldt efter USA's
nationalfugl,
hvidhovedet
havørn; ørnen hørte naturligvis til den
historiske mission Apollo
11 med astronauterne
Neil
Armstrong, R.I.P., og Edwin
E. "Buzz" Aldrin (E. for Eugene) som
den/det første og anden/andet mand/menneske på Månen af
(foreløbig) 12, mens Michael
Collins (f. 1930) forblev i kommandomodulet i kredsløb om Månen. |
Ons. |
22/7 |
Maria
Magdalenes helgenindedag. |
Ons. |
29/7 |
Færøernes
nationaldag
- til minde om Olav
2. Haraldsson af Norge, der faldt denne dag i år 1030 i Slaget
ved Stiklestad; han blev siden helgenkåret |
Fre. |
31/7 |
Den
Internationale Olympiske Komité (IOC) vælger på sin kongres i Kuala
Lumpur værtsbyen for de 24.
olympiske vinterlege
i 2022.
Uanset hvem der får værtskabet, afholdes legene 4.2 -
20.2.2022 |
|
|
|
Lør. |
1/8 |
Årsdagen for 1.
Verdenskrigs begyndelse. Sidste år var det 100-året |
Tir. |
4/8 |
USA's
44. og nuværende præsident,
Barack
Obama, der om alt går vel,
og det gør det forhåbentlig,
er landets stats- og regeringschef frem til 20.1.2017, fylder 54 |
Tor. |
6/8 |
70-året for
den første offensivt anvendte atombombe; brugt
af USA
mod Hiroshima,
Japan,
i 2.
Verdenskrig |
Fre. |
7/8 |
De lyse
nætter ender (med et mindre forbehold) - i København |
Søn. |
9/8 |
70-året for
den anden - og meget, meget gerne
sidste - offensivt anvendte atombombe; brugt
af USA
mod Nagasaki,
Japan,
i 2.
Verdenskrig |
Lør. |
15/8 |
Marias
himmelfartsdag (Mariæ Himmelfart). |
Tor. |
20/8 |
8-året for danmarkshistoriens i skrivende stund kraftigste
skybrud; der
faldt på 1½ time 142 mm regn i Gråsten |
Søn. |
23/8 |
Hundedagene
ender (med et mindre forbehold) |
Fre. |
28/8 |
Prins
Nikolai fylder 16 |
Lør. |
29/8 |
10-året for
den hidtil mest ødelæggende orkan,
Katrinas,
hærgen af især den historiske by New
Orleans ved Den
Mexicanske Golf. |
Man. |
31/8 |
18-året for prinsesse
Diana af Wales' dramatiske og særdeles tragiske død. Desværre latterliggør Den Store Danskes
artikel den følgende reaktion fra offentligheden; for undertegnede - og
mange, jeg kender, og har talt med om emnet - var begivenheden rent faktisk ganske traumatiserende. |
|
|
|
Tir. |
1/9 |
76-året for dagen, der regnes som begyndelsen på 2.
Verdenskrig i Europa,
idet Tyskland
denne dag i 1939 invaderede Polen.
To dage efter erklærede Storbritannien
og Frankrig
Tyskland krig |
Tor. |
3/9 |
232-året for USA's
selvstændighed, opnået ved Parisfreden |
Fre. |
4/9 |
|
Lør. |
5/9 |
Flagdag
for Danmarks udsendte siden 1948 |
Søn. |
6/9 |
33-året for Hovsa-missilets
hærgen i et sommerhusområde i Lumsås.
Kun ved et fantastisk lykketræf blev ingen mennesker dræbt eller kom til
skade |
Man. |
7/9 |
|
Fre. |
11/9 |
14-året for 9/11; R.I.P.
alle 3.120 omkomne, denne fuldstændig uvirkelige og skæbnesvangre dag |
Tir. |
15/9 |
4-året for det seneste folketingsvalg
i skrivende stund. Herligt - så skal der, jf. Grundlovens
§ 32 (se også Grundloven på Retsinformation),
være afholdt nyvalg inden denne dato. Det bliver dejligt at få ommøbleret
lidt på taburetterne, samt ændret på visse partiers indbyrdes styrkeforhold. |
Lør. |
19/9 |
37-året for den - ved en folkeafstemning,
selvsagt - seneste nedsættelse af valgrets-
og valgbarhedsalderen. |
Ons. |
23/9 |
Efterårsjævndøgn
10:20 (se også jævndøgn).
Vi går ind i vinterhalvåret, hvor nætterne er
længere end dagene. Det behøver ikke være så skidt, afhængigt af éns
præferencer ang. aktiviteter ;-). Astrologisk
går vi ind i stjernebilledet
Vægten (Libra). Se
også Dyrekredsen
(Zodiaken). |
71-året for Slaget om Arnhem,
Holland;
et tilbageslag for de allierede under 2.
Verdenskrig - noget, nazi-Tyskland i stor stil brugte propagandamæssigt; men
som bekendt var de slået det næstfølgende forår. :-) 51-året for Valby Gasværks eksplosion, der direkte kostede
tre mennesker livet og indirekte to yderligere, samt afstedkom, at folk i
miles omkreds blev bange for, om det var en atombombe-eksplosion!
Den Store Danske har ikke noget om hverken gasværket per
se, eller den tragiske ulykke, men bl.a. Wikipedia og
(online-udgaven af) magasinet Alt om historie har udmærkede artikler. |
||
1-året for Det
Konservative Folkepartis landsråds formelle valg af Søren
Pape Poulsen til partileder efter Lars
Barfoed. |
||
21-året for færgen
Estonias
forfærdeligt tragiske forlis på vej fra Tallinn
til Stockholm;
137 ombordværende blev reddet, mens 852 omkom, R.I.P.,
alle; fire danskere omkom, herunder det tidl. folketingsmedlem for
Venstre, Knud Øllgaard (?-1994; jeg har desværre indtil videre ikke kunnet finde
et fødselsår). |
||
Sankt Mikael
(el. Michael), én af de syv ærkeengle. |
||
Så er dagen oprundet, hvor Danmarks første astronaut, Andreas
E. Mogensen (E. for Enevold), efter
planen skal opsendes på en ti dage lang mission (således med hjemkomst
10.10.2015) til Den
Internationale Rumstation (ISS). |
||
|
|
|
|
||
43-året for danskernes - med stor majoritet - ja ved folkeafstemningen
om tilslutning til EF
pr. 1.1.1973. |
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
||
|
Inden jeg går over til emnerne jeg, mig selv og mig,
eng. "me, myself and I", hvoraf ingen kommer ind på
min top-♥♥♥♥5 over
interesser, vil jeg lige slå et slag for, at min tidl. arbejdsgiver
og et sted, hvor søde, rare, engagerede og dygtige mennesker arbejder og
producerer det ypperste inden for såvel skøn- som faglitteratur,
havde sat tolv bøger på højkant, én for hver måned
i 2013, så har du været inde på quizzen
på URL'en
"http://bit.ly/RKK3re" og besvaret de
otte spørgsmål, kan vi måske sammenligne vore svar? :-)
Hmm..., nu skriver vi jo 2014, så det følgende (måske lige på nær min
omtale af, at vi netop i 2014 markerede 100-året for udbruddet
af 1.
Verdenskrig; hundrede år præget af krige, konflikter og katastrofer)
på sin vis ikke har den voldsomme aktualitet mere. Du er derfor naturligvis
velkommen til at hoppe
hen over det!
Jeg har svaret, at latinlektor Blomme (nå, nå - der er nok én, der har været kreativ dér) får et strykninmaltbolsje galt i halsen i Det fordømte for-få-år-siden forår af Hans Scherfig, at dansk-norske, eller er det modsat - medmindre det var i Holbergs tilfælde, og/eller, Aksel Sandemose ikke er herre for anti-Janteloven, at Fluernes Herre, ikke at forveksle med Ringenes Herre, der som bekendt bl.a. er inspireret af nordisk mytologi - læs hér, af J.R.R. Tolkien, men dér har Gyldendal vist også en eller samtlige ti fingre med i spillet, jf. Kløvedal-klanen, Lord of the Flies, er af William Golding.
Madeleine sammen med sin bror, Carl Philip. Foto fra 2011.
Han fik nobelprisen i litteratur 1983 derfor, off. (jeg, og Den Store Danske, så vel som Den Store Danske Encyklopædi, bruger helt uofficielt forkortelsen (u)off. for (u)officiel, -t og -le, samt off. yderligere for offentlig, -t, -e. Retskrivningsordbogen accepterer dem ikke, men Den Danske Ordbog gør dog, hvad angår "off.", dog uden bøjningsformer - se hér) for det samlede forfatterskab... det er jo ikke så ringe, og så er der i nyere tid (en del år efter Goldings nobelpris) endda en bonuspræmie forbundet dermed, nemlig at dreje hovedet ved overrækkelsen og nyde synet af kong Carl 16. Gustaf og dronning Silvias infinit ypperligt yndig(st)e yngste af two young daughters, viet ved et sommerbryllup 8.6.2013 (grattis, grattis herfra, med ønsket om uudtømmelig lykke og kærlighed, på trods af, at du jo derved naturligvis har knust *mit* ♥ - og selvfølgelig også mange andre mænds! Og endnu mere grattis med, at prinsessen og hendes mand - og Sverige - fik en lille ny prinsesse 20.2.2014, Leonore - der blev nummer fem i tronfølgen efter sin moster, kusine, morbror og mor), og en flot fyr af en handsome young prince inbetween...; hendes navn er også et stednavn i Canada, whereelse. Skænk så også Dostojevskijs mesterværk Forbrydelse og straf, også kaldet Raskolnikov, en tanke, og også Rasputin for den sags skyld, den arme kvindebedårer o.m.a., der iflg. (uoff. ligesom "uoff." selv, sidstnævnte faktum også nævnt ovenfor) trods alt ér en officiel forkortelse iflg. DSN, for "og mange andre", samt, bl.a. (der også er tvetydig, da den foruden "blandt andet", hvad den skal gøre hér, kan stå for "blandt andre") dét, den skal stå for i denne kontekst: "og meget andet". Og så er det i øvrigt helt forkert og noget forvrøvlet sludder at benytte "bl.a.", når der ikke er mindst to alternativer (og det er der ikke, der er kun "og meget andet"). Men jeg har nok næret et ønske om også at have denne forkortelse og dens tvetydighed med i teksten. :-)
Den er et sociologisk og antropologisk studium i en gruppe relativt store - men inden i meget, meget små, drenge, der i forbindelse med et scenarie, der måske/måske-ikke er udbruddet af tredje verdenskrig, langt, langt væk, men trods alt på samme klode, strander på en øde ø, og accelererende og eskalerende behandler hinanden nøjagtig lige så slemt som atommagterne hinanden i hin tænkte krig - må den kære Vorherre (se også Herren, Jahve og Gud (Kristendommens gudsbegreb)) lade den forhåbentlig aldrig, eller - i det mindste - så sent som muligt komme.
Cervantes
har skrevet Don Quixote, så det derfor må
være Sancho Panza, der er hans væbner, når man har haft
James
Bond (MI
6) til at finde frem til, at den midterste svarmulighed, Tio Pepe,
allerhøjst (ikke) kan betyde "din far" eller
"din pibe" på spansk, eller det var Guglielmos
(men så er der hele to andre
muligheder,
hvoraf den anden vi kan takke for Lady Gaga - ♥)
uægte søn af andet ubekendte til venstre hånd og aldrig mere end uofficielt
indgåede ægteskab af anden karat,
ikke 24., eller - hvad der sædvanligvis er benyttet til smykker,
14 eller 18, og glém alt om "brillianter", når du end ikke
kan stave
til betegnelsen; respekt! - OGSÅ for og
om quizzen generelt - og så kan forlaget samtidig bryste sig af at eje
datterforlaget Rosinante&Co. A/S, der udgiver fræk
litteratur af E.L.
James, i form af tontunge
trilogimurstensromaner
men det er kun ok, for den er hesten i spillet, div. sportsgrene og ikke
kun i skak,
der i princippet kunne være OL-disciplin (idet det internationale skakforbund, FIDE,
er medlem af IOC),
og dermed fx være med 2014 i Sotji, eller hvordan det-nu-ér,
denne badeby skal staves (byens russiske
navn med kyrilliske
bogstaver er Со́чи eller blot Сочи,
og det springende punkt er bogstavet "ч", der på dansk
oftest translittereres
"tj", og på engelsk
"ch", hvilket man også bemærker i andre proprier
som fx Khrusjtjov,
Gorbatjov
og Tjernobyl),
at disse er synonyme, samt endelig at jeg virkelig blev nødt til at bruge
udelukkelsesmetoden til at komme frem til, at Ib Michael, ikke vice
versa, hvad det (i princippet) lige så godt kunne have været (så havde han
bevæget sig op i samme liga som Helle Ib - desværre og helt
uforståeligt er der ingen DSD-artikel om hende - og andre igen tager skridtet
fuldt ud som Helle Helle), ikke
har skrevet Prins Faisals ring (og ta' lige at google - et verbum, der
er medtaget i Retskrivningsordbogen
2012, RO12, som lovet af DSN
- og se, om du også får et hit på Bjarne
Reuter, egenhændigt, hvis du vil forske lidt mere i dét) for hvem
ringer man til for at få hjælp til sådan et spørgsmål?
Hverken sin livline i Hvem vil (dog, for pokker,
*ikke*, hvis man altså absolut ikke kan blive fri, ikke kan få lov til at gå
tilbage til naturaløkonomi,
eller simpelt hen ikke kan trykke, præge og/eller personificere sine egne
betalingsmidler - hov, hov!) være millionær?, Politikens
Oplysning (nummeret er ..., nej, forget it), politiets,
eller deres efterretningstjeneste (PET)
- eller forsvarets
(FE,
uden T'et). Så var det nemmere at opklare at Kurt
Wallander er Henning
Mankells kriminalkommissær med – foruden det første ”m” - dobbelt-m såvel
som dobbelt-s, som også i EU-kommissær,
for det var bare at spørge ham selv - ja, nu tænker du sikkert - hvem af dem, hvilken
som helst af begge (singularis,
dualis,
pluralis,
jo-jo, yoyo®,
dualis findes skam også på dansk, fx begge i de to ord begge
to - ♥∞♥).
Og jeg må og er slet og ret være på Moby-Dicks side, når jeg lige ved og hesten..., øh, næsten, glemte at svare, at den hvide hval i Herman Melvilles klassiker Moby-Dick er jaget vildt af den gamle mand på havet, Kaptajn Ahab..., men der må være sket ét eller andet med transskriptionen - eller mon der er tale om translitteration - fra arabisk (?), for man kan i det glimrende Symbolleksikon læse sig til, at han også med rette (bemærk han-kan-sammensætningen, to ord der rimer og som begynder med hhv. "h" og "k", ligesom i ombytningen til Kaptajn Akab, der, som det ses, også er et gammeltestamentligt navn) kan kaldes ved navnet, jeg lige har skrevet.
Og nu lidt fart på - der er lige præcis to spørgsmål tilbage, 25%, men 25-øren blev afskaffet midnat til 1.10.2008, hvorefter..., nå, ja, det lader jeg dig selv læse; men Martin Beck har det utrættelige makkerpar Maj Sjöwall og Per Wahlöö skabt, og Carl Hamilton har en tredje svensker med et omend endnu mere umuligt efternavn (no offense), Jan Guillou (tro mig, dét var et rent lykketræf) er agent, ligesom 007, dér var han igen-igen, og I slipper aldrig helt for en sådan helt, for han slipper os aldrig helt; så er vi nede på 125 promille, men det er også ret så meget, hvis man spørger hhv. lægevidenskaben, politiet og domstolene og for eksemplets skyld undlader med at lægge deres svar sammen. Svaret på det sidste er, at Johannes Ewald og Karen Blixen begge har boet på Rungstedlund, idet stedet i Ewalds tid dog hed Rungsted kro, hvilket man kan læse hér i Dansk Biografisk Leksikon.
Så selv om det ikke længere hedder Dansk Tipstjeneste, men Danske Spil A/S, og at man oprindelig kun spillede 12 kampe i tipning, siden 13, er der nu både Tips-12 såvel som Tips-13, men det svarer vel lidt til at man har slået 11 og 13 fra 13-skalaen sammen til et 12-tal på 7-punktsskalaen, der vistnok/vistnok-ikke også kan kaldes 12-skalaen, men rettelig burde hedde 21-skalaen, og kun sætter krydser, hvor man i gamle dage sirligt, med kalkérpapir og kuglepen satte 1-taller, krydser og 2-taller, så bliver mine 8 rigtige 21x22x21, altså fire udesejre, to uafgjorte og ligeså to hjemmeholdssejre.
Særdeles overraskende. Med mindre altså, man er Brøndby IF-supporter, -fan eller blot -tilhænger, men ikke synderligt, hvis man har status af -modstander.
Nå, men holdet og klubben sikrede sig da fortsat Superliga-status (i 33. og sidste runde af 2012-13-sæsonen - hvilken gyser!), og det kan man kun bifalde, for det ville nu være ærgerligt at skulle undvære kampene mellem FC København og Brøndby IF (men de evigt tilbagevendende kampe mellem deres respektive slagsbrødre kunne man nu godt undvære).
Ikke en helt optimal sæson på Vestegnen; "Intet nyt fra Vestfronten" er af Erich Maria Remarque, og kan varmt anbefales. I det hele taget alt vedr. WW I, for vi skulle opleve en markant mærkedag, nemlig 100-året for... hin dag (28. juni) i 1914... tja... it had to come some (sunny) day...
Også i efteråret 2014, i forbindelse med udgivelsen af bindet, der fuldender Ken Folletts Century-trilogi, På kanten af evigheden, efterfølgeren til Giganternes fald og Verdens vinter, udskrev Gyldendal og Den Store Danske en konkurrence, hvor man ved at løse en quiz med syv multiple choice-spørgsmål (alle med tre svarmuligheder, i det følgende benævnt 1, x og 2), kunne komme med i lodtrækningen om tre eksemplarer af nævnte trilogi.
Spørgsmålene var alle relateret til perioden under den kolde krig, som På kanten af evigheden foregår under. Deadline for at besvare var 21.9.2014.
Det var en ganske anbefalelsesværdig quiz; dens sværhedsgrad afhang naturligvis af, hvilken generation, man tilhører, samt hvor interesseret og velbevandret, man er i nyere historie.
Det er ikke min hensigt på nogen måde at ville prale, men det eneste spørgsmål, hvor jeg var i tvivl, var dét om antallet af dræbte amerikanske soldater under Vietnamkrigen. Uden hér at komme ind på diskussionen omkring antallet af dræbte civile i forhold til soldater, som naturligvis er det mest forfærdelige i "moderne" krige, sammen med de flygtningestrømme, krigene afstedkommer, kunne jeg - sørgeligt nok - straks afskrive det laveste antal, 38.000.
Om svaret så var 58.000 eller 78.000, måtte jeg slå op - naturligvis ved brug af Den Store Danske.
Hvis du er interesseret, kan vi jo sammenligne vore svar (disse kan dog også findes på Den Store Danskes konkurrenceside):
Påbegyndelsen af opførelsen af Berlinmuren var i 1961. Den officielle begrundelse for byggeriet fra DDR’s side var, at man ville beskytte Østberlins befolkning, og DDR’s generelt, mod Vesten; tja – skal man grine eller græde? Så alternativerne til dette spørgsmål, 1948 og 1954, er altså begge for tidlige.
John
F. Kennedy blev valgt til USA’s
35. (egl. den 34. – forklaring findes ved præsident – og præsident :-) - Grover
Cleveland; således er Barack
Obama egentlig ”kun” den 43., selv om han har nr. 44 i rækken!) præsident i
1960 og indsat 1961. Det har altid undret mig, at JFK (demokrat)
vandt med historiens mindste margin - og så over for Richard
M. Nixon (republikaner)
- målt i stemmer, the popular vote,
med sølle 0,17%, og Nixon vandt 26 stater mod JFK's 22, men JFK var dog
overlegen, hvad angik valgmænd (og det er jo disse, der i sidste ende har
betydning; se electoral college og
valgmandskollegium)
med 303 mod Nixons 219; Nixon blev som bekendt dog valgt 1968 – og lige så
bekendt tvunget til at trække sig (som den eneste præsident i historien),
hvilket naturligvis var pga. Watergateskandalen,
i 1974 (”I’m not a crook” – ha, ha, ja, den er god med dig,
Dick!) - efter at JFK’s
vicepræsident, Lyndon
B. Johnson, havde leget pauseklovn som præsident nogle år, men gjorde USA
og resten af verden en kæmpe tjeneste, da han tog konsekvensen af sin egen
sublimt elendige håndtering af Vietnamkrigen
ved ikke at genopstille. JFK blev USA’s første irsk-katolske præsident, samt
den første præsident født i det 20. århundrede (1917). Ved det forfærdelige
attentat i Dallas,
Texas,
22.11.1963, var han chanceløs. Alternativerne 1954-56 (hvor forgængeren Dwight
D. Eisenhower var præsident) og 1967-71 (hvor efterfølgerne Johnson og
Nixon var præsidenter, med 1969 som ”skillepunkt”) er altså hhv. før og efter
JFK’s præsidentperiode.
Martin Luther Kings skæbne var også at dø ved et attentat; det skete 4.4.1968; en snigskytte dræbte ham, mens han stod på en hotelbalkon i Memphis, Tennessee. Han omkom således ikke ved en bilulykke, og desværre slet ikke af alderdom i sit hjem i Atlanta. 1960’erne var i USA desværre ufatteligt, hvad angik attentater med dødelig udgang; ud over John F. Kennedy og Martin Luther King, blev JFK’s bror og tro støtte – bl.a. under Cubakrisen (se nedenfor), Robert Kennedy, også et offer for et sådant, hvilket skete 6.6.1968.
Svinebugtaffæren var en totalt mislykket mission 17.4.1961, i/på Cuba (med hensyn til præpositioner betragtet som et land hhv. en ø). De to alternativer, Hawaii og Puerto Rico, kan man næsten straks udelukke, da der er tale om en delstat (den 50. og senest optagne i forbundsstaten, 1959) og en selvstyrende enhed i USA. Puerto Rico har i både 1993 og 1998 ved folkeafstemninger fået mulighed for at blive den 51. delstat, men et flertal af befolkningen ønsker altså at beholde den nuværende ordning; kun meget få ønsker selvstændighed. Nu skrev jeg før næsten straks udelukke, for der kunne jo have været mulighed for, at en fremmed magt havde annekteret, og USA derfor følte sig nødsaget til at invadere (hypotetisk hér, men jf. fx Argentinas annektering af Storbritanniens Falklandsøer 2.4.1982, der medførte Falklandskrigen, for dét ville The Iron Lady, Margaret Thatcher, R.I.P., naturligvis ikke finde sig i, og med hende en stor majoritet af briterne). John F. Kennedy led et stort nederlag i forbindelse med Svinebugtaffæren; så klarede han Cubakrisen (nu vi er ved Cuba) betydeligt bedre, men det krævede at hele verden måtte holde vejret i de tretten dage 14. til 28.10.1962, mens han og hans stab førte psykologisk (og da gudskelov ikke yderligere...) krigsførelse mod Nikita Khrusjtjov og folkene i Kreml. I dramatiseret form er begivenhederne fremstillet i Thirteen Days (2000) med Kevin Costner i hovedrollen som JFK's særlige rådgiver Kenneth O'Donnell (1924-77). Den film har du nok allerede set, men under alle omstændigheder er den værd at anbefale, synes undertegnede.
Antallet af dræbte amerikanske soldater i Vietnamkrigen var 58.000, antallet mellem de to alternativer, 38.000 og 78.000, hvilket bringer krigen ind på en sørgelig fjerdeplads over krige, der har kostet flest amerikanske militære dødsofre, efter Den Amerikanske Borgerkrig, 2. Verdenskrig og 1. Verdenskrig.
Mikhail Gorbatjov blev Sovjetunionens generalsekretær i 1985 (11 marts; jeg husker det, som var det i går - under det en smule forsømte Foraar (se Hans Scherfig), men så var det heller ikke værre, i 3.g) og landets sidste reelle leder frem til opløsningen 1991. Alternativerne, Erich Honecker og Boris Jeltsin, var hhv. DDR's leder (dog ikke den sidste, før landets totale kollaps og efterfølgende genforening med Vesttyskland (BRD), hvilket Egon Krenz regnes som) og Ruslands første præsident efter Sovjets sammenbrud 1991; Jeltsin var i øvrigt særlig udvalgt af Gorbatjov, og blev kørt i stilling til en stor position. Historie, der virkelig har brændt sig fast, er Leonid Brezjnev, der blev den første generalsekretær i 1966 (og allerede fra 1964 med titel af førstesekretær), som var USSR's leder under stort set hele den nyere kolde krig. Før Gorbatjov kom til, blev han (Brezjnev) afløst af to overgangsfigurer, jeg kun nævner hér for min egen skyld, da jeg aldrig kan huske den kronologiske rækkefølge på dem, og så er det jo godt at kunne slå op... hvis det skulle være (hvad nok ikke lige foreløbig bliver aktuelt), Jurij Andropov (12.11.1982 - 9.2.1984) og Konstantin Tjernenko (13.2.1984 - 10.3.1985). Billeder, der virkelig har brændt sig fast, er dødskysset mellem Gorbatjov og Honecker ved fejringen af 40-året for DDR, 6.10.1989 - se evt. Symbolleksikonets artikel "kys", samt denne lille video. Endvidere billederne af (på dette tidspunkt stadig delrepublikken Ruslands) præsident Jeltsin stående på en tank foran regeringsbygningen i Moskva, Det Hvide Hus, under Augustkuppet, begået af højtstående, døgnet rundt konstant vodkastive, ledere, i det nu snart færdige Sovjet.
Edwin E. Aldrin
fotograferet af sin kollega Neil Armstrong. I hans hjelm genspejles Armstrong
og Eagle.
Og så er vi nået til det syvende og sidste spørgsmål, om hvem den anden mand på Månen var; ganske interessant, ikke mindst også på grund af alternativerne til det rigtige svar, som er Edwin E. "Buzz" Aldrin. Der er nok ikke mange, der ikke kan huske, eller ikke "blot véd", hvem den første var - det ene alternativ, Neil Armstrong, R.I.P. Der er mere om Apolloprojektets klimaks, Apollo 11-missionen, under datoen 20/7 (landingen på Månen fandt sted 20.7.1969 - i ganske god tid inden udgangen af årtiet - som ønsket af John F. Kennedy) i kalenderen ovenfor. Det er nok de færreste, der kan placere Eugene Cernan (det andet alternativ) i rumfartshistorien på stående fod, men som man kan læse i artiklen om ham, var og er han en særdeles erfaren astronaut med én Gemini- og to Apollo-missioner (10 og 17) på CV'et. Apollo 17 var på en måde også et klimaks, da de to astronauter på Månens overflade, Cernan, der var kaptajn - lige som Armstrong havde været det på Apollo 11 - og hans makker, Harrison Schmitt, slog enhver tænkelig rekord. Verdenskendt er også fotoet, astronauterne tog af Jorden i en afstand af ca. 45.000 km på vej til Månen - kaldet The Blue Marble. Men på den anden side naturligvis et antiklimaks, da det var den sidste bemandede mission til Månen, i hvert fald for Apolloprojektets vedkommende. Eugene Cernan var den sidste af de 12 Apollo-astronauter, der gik på Månen, som forlod Månen. Men... var han den sidste mand på Månen? Det spørgsmål venter vi lige lidt med ;-) Han er i hvert fald et sublimt valg som alternativ, bl.a. også fordi Aldrins "E." står for Eugene!
Aldrin har aldrig offentligt lagt skjul på, at hans skæbne som toer - på trods af at være medlem af lille eksklusiv skare - har været hans antiklimaks. Således har det ført til skuffelse, store frustrationer og mindreværd for ham. Jeg kan så udmærket forstå ham. Jeg er bestemt også en toer - måske den evige toer, hvem véd? Det kan godt være, jeg kan føle det samme fra tid til anden, men uden at have den store eksamen i psykologi, vil jeg påstå, at det ikke skyldes, at jeg er en konstant og evig toer. Da jeg blev født, havde jeg allerede en sød, næsten fire år gammel storesøster. Altså var jeg nr. to. Og efter 3½ år kom min lillebror til verden; så var jeg sandelig også nr. 2 i søskendeflokken, regnet bagfra! Og nej, det er absolut ikke noget, jeg skriver, for på nogen måde at være negativ over for Aldrin. Det kunne aldrig falde mig ind. Vi mennesker er bare forskellige, også hvad angår ambitionsniveau, stræbsomhed, samt konkurrence- og vindermentalitet. Og det er da kun naturligt, at astronauter er dé af alle, der stræber højest (det var ment i overført betydning, men er det så sandelig også i bogstavelig forstand).
Den Emmy Award- og Golden Globe-belønnede amerikanske miniserie, From the Earth to the Moon (1998, Fra jorden til månen) i 12 episoder er en dramatisering af, hvordan det lykkedes bemandede missioner at "indtage" Månen. Tom Hanks havde en væsentlig rolle i produktionen, idet han var vært i (introducerede) alle 12 episoder, var manuskriptforfatter på fire og instruerede én. Serien blev vist på dansk tv i efteråret 2000, og det var dér, jeg så den - samtlige 12 episoder, for grebet blev man. Den 12. og sidste episode, Le voyage dans la lune (en reference til en klassiker blandt - ja, faktisk grundlæggeren af genren science fiction-film - fra 1902; dansk titel Rejsen til Maanen, inspireret af Jules Vernes roman De la Terre à la Lune fra 1865, på dansk 1876), omhandler selvsagt Apollo 17-missionen. Der er en herlig scene, hvor skuespillerne, der spiller hhv. Cernan og Schmitt har en (hyggelig og venskabelig) disput om, hvem af dem, der var den sidste mand på månen. Cernan holder på, at det er ham, da han jo forlod Månen sidst. Schmitt anerkender, men fremfører argumentet, at det var hàm, der var den sidste til at forlade månelandingsmodulet for at træde ud på Månen, således at han var den sidste, der "besøgte" Månen... ja, det må blive uafgjort, 1-1 ;-).
Således ser min kupon altså ud: 2x2xx12 – tænk kun ét ettal iblandt tre x’er og tre totaller!
f.
8.3.1967 (Kvindernes Internationale Kampdag) i Charlottenlund;
matematisk-fysisk
student
1985 fra Øregård Gymnasium; har en videregående
uddannelse, der i dag næsten modsvarer en bachelorgrad
(B.Sc. eller BS, Bachelor of Science)
i datalogi
(med matematik som bifag), og hvad angår mit hovedfag datalogi har bestået
bifagsdelen (se exam.
og exam.dat.)
fra Københavns
Universitet.
Jeg stiftede først bekendtskab med programmering
af mikrocomputere
(computere baseret på mikroprocessorer),
som de kaldtes dengang, hvilket var ved brug af det glimrende, og i øvrigt
danskudviklede, programmeringssprog
Comal,
parallelt med folkeskolens
9. klasse, hvilket man roligt kan sige beseglede min skæbne, og har arbejdet all-round i
edb-/it-branchen
siden tidernes morgen, først som funktionær
inden for det halvoffentlige og private erhvervsliv,
og siden 1994 (med første arbejdsdag som sådan, i Alm.
Brand, 6. juni, 50-året for D-dagen...)
som selvstændig it-konsulent,
gennem mit enkeltmandsfirma, UR Data Consulting (CVR# 17760092).
Fra sommeren 2008 har jeg, på eget opsøgende initiativ, som følge af et behageligt, fair og glædeligt tilbud, hyret af redaktør v/Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag a/s, og senere fag-, med- og undertegnedes altid nøgternt imødekommende kontaktredaktør på Den Store Danske, foruden SDE/GOL-altmuligkvinde (GOL defineres nedenfor), Lene Vistrup (forfattersignatur LVis), været, inkluderende akkumulerede, dog endnu ikke udbetalte, royalties, honoraraflønnet forfatter (med signaturen UfRas - og jeg beklager, at man på profilen til denne, nu, primo marts 2014, får at vide, at Flickr pludselig ikke længere tillader indlejrede, eng. embedded, diasshows - men det er jeg jo desværre ikke herre over) på Den Store Danskes (uoff. DSD) forgænger, det abonnementsbaserede Gyldendals online leksikon (første onlineversion af SDE; uoff. og hjemmelavet akronym herfor: GOL), indtil udgangen af januar 2009.
I
perioden 1.2.2009 - 31.3.2010 havde jeg 14 rigtig gode måneder som en del af Den Store Danskes
redaktion, idet jeg da var kontraktansat fagredaktør,
før, under og et godt stykke tid efter "launch" af DSD - et
utrolig spændende projekt med mange forskelligartede og interessante
arbejdsopgaver. Dertil kom en bred kontakt til den øvrige redaktion, eksperter
ved, bidragydere til og brugere af encyklopædien.
Jeg havde følgende fem ansvarsområder:
Ved min fratrædelse overtoges disse områder af to af mine gode kolleger:
Jørn Busch Olsen er siden fratrådt, hvorefter mine tidligere ansvarsområder er fordelt på følgende måde:
Website, privat og erhvervsmæssigt (der godt nok konstant må og skal føres ajour og up-to-date, men alligevel evig og altid er håbløst out-of-date).
Jeg er i gang med at opbygge en mængde links på det glimrende site it'sMyURLs (men det tager sin tid, suk! [ttt = ting ta'r tid!], og der er hele tiden nogle, jeg føler, jeg har glemt).
Facebook-profil (hvor stort set alt gerne skulle være offentligt tilgængeligt for andre Facebook-brugere☺; du er altid velkommen til at sende en friend request; den vil jeg blive rigtig, rigtig glad for, og naturligvis uden større omsvøb bekræfte).
Twitter-profil (du skal
være så velkommen som follower - det vil varme om mit ♥ - og jeg vil naturligvis kvittere ved også at
være following dine tweets).
YouTube-kanal (hvor du også altid er velkommen, 24-7).
Et dokument fra min egen hånd x 2 har jeg kaldt Facts A-Å (en note på min
Facebook-profil). Den omhandler stort set alt og hvad som helst, men vigtigst
er det en beskrivelse af, hvem og hvordan, jeg er, til brug for folk, der måtte
ønske at vide dette..., hvem dog??! :-); den indeholder også en del
interessante (synes jeg, i det mindste) eksterne links.
Endvidere var jeg med "lettere" eksalteret
velbehag ivrigt læselysten subskribent
på SDE-DNL (sidstnævnte fork.f. Danmarks
Nationalleksikon; og ja, dnl.dk kan - med visse begrænsninger - fx kan jeg i
min browser, Mozilla
Firefox, i skrivende stund version 28.0 (!!!), skrive det i adressefeltet,
men et almindeligt klik på linket virker ikke; højreklik, efterfulgt af
åbning i et nyt faneblad eller vindue, virker til gengæld... hmm... - bruges
som URL til sitet - det er dejlig kort med sine seks karakterer. Det
bliver omsat til www.dnl.dk, der igen omsættes til www.denstoredanske.dk; som
det også er de fleste bekendt, kan "www." udelades i sidstnævnte, så
URL'en bliver lig domænet, denstoredanske.dk. Man skal dog være
opmærksom på, at kun domæner, der ender på denstoredanske.dk,
og ikke tilsvarende dnl.dk, fungerer med en
påhæftet sti - prøv fx dnl.dk/Om_sitet vs.
denstoredanske.dk/Om_sitet) og
ultimativ samler af alt, hvad dertil hører (de to supplements- og de
to indeksbind, cd-rom-
og dvd-rom-udgaver,
bøgerne Ordenes historie -
Dansk etymologisk ordbog, der kom som en gratis appetitvækker
inden den med spænding imødesete udgivelse af første bind af SDE, og Den
lille danske encyklopædi – baseret på Gyldendals etbinds leksikon
– begge i samme flotte blå indbinding som
storværket, med 30.000 kortfattede arikler.
Jeg stammer fra et hjem, hvor vi blandt så mange andre bøger havde (og mine
forældre gudskelov stadig bor og stadig har) Gyldendals
Leksikon (1973) i to bind; jeg har længe ønsket mig et eksemplar
af dette, og har indtil videre fundet L-Å-bindet gennem Gentofte
Kommunes fantastiske ordning Bogbørsen
- men jeg kigger selvsagt stadig videre efter A-K-bindet, så det kan blive
komplet; naturligvis har jeg også Gyldendals trebinds leksikon og det
noget ældre tibindsleksikon + supplementsbind, og så måtte jeg
også "lige" have Bogen om Danmark, baseret på artiklen om Danmark,
samt Hvad enhver dansker bør vide i samlingen; endvidere tillæg og
rettelsesblade til, nyhedsblade om tilblivelsen af, betalingsservicekontrakt,
ekslibrismærke,
"mulepose", etc., etc.), hvilket også indbefatter fx merchandise
(endnu engang tak, kære projektleder Lone Selfort, nu
redaktør på forlaget Lindhardt
og Ringhof) og information om og fra DSD, herunder abonnement på samtlige
13 elektroniske nyhedsbreve,
dagen
i dag, samt ét for hver af de 12 hovedområder:
Af en eller anden grund spøger et ældre område på topniveau, Rejser, geografi og historie stadig på sitet... hmm... måske fordi det er et forsøg på at undgå (an)tallet tretten (fra græsk triskaidekafobi - hvorom der ingen artikel er i DSD, men så prøver vi Wikipedia, da., eng., ty., fr., sv., ...).
Mit forhold til DSD er nu af dejlig bekvemmeligt, tilbagelænet og mageligt anlagt frivilligt ulønnet / non-profit, hedonistisk, prokrastinerende, eskapistisk og herligt distraktionsfremmende anlagt con amore-, liebhaver-, feinschmecker-, ad hoc-, ad libitum- og pro necessitate-, ad infinitum-agtig karakter - og - som bidragyder - i form af research til og tilføjelse af nye artikler samt kladder til sådanne, foruden ændringer af, rettelse, korrektion og korrektur(læsning) af, og tilføjelse af rettelser til, tilføjelser til og i det hele taget et uafvigeligt, hov, det var vist en neologisme, men så bruger jeg ordet ufravigeligt, generelt ønske om til-hver-en-tid at kunne være med til at forbedre allerede eksisterende.
Jeg er - som det vist fremgår - helt (RUND)tosset med hovedsitet, men er så
sandelig også dybt taknemmelig over de mange værker, der er tilføjet:
Den
Store Danske (uoff. DSD; DSD's artikel om DSD er hér
og hér artiklerne om beta-udgaven
og "Om
DSD"; DSD er jo skabt over det ultimative faglitterære danske bogværk,
Den
Store Danske Encyklopædi (SDE), der har ærespladsen på min bogreol; vi kan
også tage en søgning på Google
- dér er ca. 2,12 mio. hits i skrivende stund (18.8.2012), ok, så mange havde
jeg ikke troet, der ville være - bl.a. den dansksprogede Wikipedias
artikel om DSD - se hér, med
en særdeles flot illustration; jo, jo, DSD og Wikipedia er ikke
konkurrenter, men hinandens sideløbende wiki-baserede
(se nedenfor om wiki) encyklopædier, der supplerer
hinanden, bl.a. også fordi målgrupperne er også forskellige; ren win-win.
Det er fantastisk, at der nu er lagt ti ekstra bogværker på sitet (der kommer også et par ord fra min side om dém, der ikke har en lille beskrivelse endnu, når jeg har tid, lyst og lejlighed):
Jeg er begejstret for wiki, wikifil
grænsende til wikiman,
med hang til at agere neolog og
som arbejdende med informationsteknologi (it
eller IT, hvis kerne er edb,
elektronisk databehandling; it er således ikke en
"erstatning" for edb, men anvendes ofte således) naturligvis
meget interesseret i wikiteknologi,
og derfor fan af såvel DSD som Wikipedia
(hvad vilkårlig sprogudgave
angår, dog med dansk og engelsk som præferencer), men dog ikke
med oplagt interesse i et website
som WikiLeaks.
Ren win-win.
Blandt dé artikler, jeg er den oprindelige forfatter til (titler i kursiv), kan nævnes Den fælles europæiske patentdomstol, omvendt polsk notation (se evt. også revision 53), Morten Bisp (der er datoen 11/11, mere uformelt kaldt mortensdag), samt de på daværende tidspunkt (11.6.2011) senest navngivne transURaner, grundstof 111, røngenium (Rg; idet der dog, fandt jeg ud af, fandtes en artikel ved navn roentgenium i forvejen), og 112, copernicium (Cn; idet der pga. research et "uheldigt sted på nettet" manglede et "i", så det opr. blev til artiklen "copernicum"); nu (30.5.2012) er to yderligere opdagede transuraner navngivet af IUPAC - flerovium (114, Fl) og livermorium (116, Lv); to yderligere er opdaget i et samarbejde mellem Rusland og USA, nemlig grundstof 115 (indtil videre Uup, ununpentium) og 117 (Uus, ununseptium) - spændende, hvilke endelige navne, de får; måske også grundstof 113 og 118 vil blive anerkendt af IUPAC som værende opdaget og få endelige navne - vi får se; inden for it/IT (informationsteknologi) iPhone (se hér vedr. ordbøger dertil), iTunes og iPad; inden for matematik decimalkomma og ciffergruppeadskillelsessymbol; Jesu syv ord på korset, lægemidlet, proteinet og giftstoffet (toksinet) Botox®, dekadisk præfiks, vovehalsen Felix Baumgartner, prins George af Cambridge, prinsesse Leonore af Sverige, Gentofte Kommunes borgmester Hans Toft, EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (populært kaldet EU's udenrigschef eller -minister), den anden efter Catherine Ashton, Federica Mogherini, 007-filmproducenten over dem alle, Albert R. Broccoli, R.I.P., mærkedagen 10.000 martyrer (22/6), helligdagene helligtrekongers søndag, sidste søndag efter helligtrekonger, sidste søndag i kirkeåret og julesøndag, samt den tidligere helligdag, nu mærkedag, Marias himmelfartsdag (Mariæ Himmelfart, 15/8), antidoping-organisationerne Anti Doping Danmark og WADA (World Anti-Doping Agency), sportens voldgiftsret CAS, Europadagen, akronymerne (initialordene) AFAIR (eng. for SVJV) og IRL (der falder sammen med nationalitetsmærket for Irland, se hér) inden for chatsprog, henvisningsartikler som fx IQ og SI-præfiks, ..., kladder til artikler om bl.a. Center for Cybersikkerhed og tænketankene CEPOS og Cevea, samt et (mindre vellykket) forsøg på at hverve eksperter og endelig et adrenalin- og dopaminkick i den nordlige del af Atlanterhavet, i øvrigt krydret med et herligt gensyn med Madonna, som hun kunne præstere i musikvideoer i firserne. Fantastisk, at den kvinde har været toppen af poppen i fire årtier! Meeeen... adgangen til denne lille artikel (med en masse gode links), der lå på den nu for længst hedengangne "opslagstavle", er nu fjernet, så... tja... bare surt show!
Blandt artikler, jeg ikke er den oprindelige forfatter til, men har ydet større eller mindre bidrag til (i kursiv), kan nævnes Bibelen, nobelprisen, Fields-medaljen, The Pritzker Architecture Prize, Oscar-filmprisen, stjernebilleder (konstellationer), misonomiens lov (Stiglers lov om eponymi), Finanskrisen, Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retspleje_og_domstole/retspleje/retspleje_(Retsplejens_historie_i_Danmark)/retspleje_(Retsplejens_historie_i_Danmark_-_Retsplejeloven)Samfund,_jura_og_politik/Jura/Kriminalret,_almindelig/StraffelovenBogForums Debutantpris, Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW), Verdensarvlisten (UNESCO-konventionen; se også UNESCO), CERN i Genève, Schweiz, De Syv Tinder, The Hunger Games og trilogiens forfatter Suzanne Collins, Alfred C. Kinsey, den psykisk syge konge Christian 7. og én af dé filmskuespillere, der har betydet absolut mest for mig gennem tiderne, Robin Williams, begge R.I.P., matematik, cirkel, decimaltal, decimal, talsystemer, gravitation (tyngdekraft), musical, den svenske sangerinde Robyn (artiklen indeholder den skønne musikvideo til sangen Show Me Love (1997)), San Cataldo, Mont Ventoux ("det skaldede bjerg"), rundkirke, aminosyrer, sura (kapitel i Koranen), Storbritannien, fysik- og kemipioneren Marie Curie, Ada Augusta Lovelace, verdens første programmør, datter af selveste Lord Byron, samt programmeringssproget ADA, opkaldt efter hende; programmeringssproget Pascal, naturligvis opkaldt efter Blaise Pascal; J.K. Rowling og hendes herlige Harry Potter; E.L. James og hendes lynhurtigt verdensberømt blevne trilogi som du selv må læse (om) - jeg tør sandelig ikke åbne disse tre murstenstykke bøger; fremmedord (og forklaringer på over 38.000 sådanne, samt sammensætningled anvendt i disse); kendis; million (106), milliard (109) og billion (1012); procent (%), promille (‰), ppm (parts per million), ppb (parts per billion); oversigt over de moderne olympiske lege; Gentofte Kommune, Charlottenlund (og slottet dér, dvs. hér ☺); Titanic (skibet), Titanic (filmen); inden for science fiction Star Wars (Stjernekrigen), Arthur C. Clarke og hans og Stanley Kubricks mesterværk Rumrejsen år 2001, der indledes til tonerne af Richard Strauss' Also Sprach Zarathustra (se også Zarathustra); Queen, hvis største hit vel nok er Bohemian Rhapsody (se boheme - eller boheme, dandy og flanør i Symbolleksikonet, samt bismillah); overlydsflyet Concorde og den længere, men ikke verificerede revision 30, datalogi, bit (binary digit, plur. -s, mens "bit" er uændret i pluralis - vedr. informationsteori hér - og vedr. informationsteknologi (it/IT) hér, bit/s, byte (8 bit), SI-systemet, potens (i denne kontekst inden for matematik - sorry! ☺); men det udelukker jo ikke en anden kontekst - hver ting til sin tid...; afrunding, diakritiske tegn, tronfølge, Danmark (den ubetinget største artikel i SDE, og med underartikler også den mest omfattende i DSD), Danmark - nationalflag; valutaen euro (EUR), New York City med bl.a. hovedsædet for FN/UN, Frihedsgudinden, Central Park og Empire State Building, men desværre efter 9/11 - se nedenfor - (suk!) ikke længere tvillingetårnene World Trade Center, ugedag, (elektronisk) spam (se også fremmedord-opslag), men hér gik det ikke så godt at tilføje Monty Pythons sketch; også bruger MHansens forslag blev fjernet igen (men begge er en (gen)kig værd!), nationalblomster, bøg, rødkløver, paradoks, Uffe, Peter Pan, James Bond/007, aktuel artikel og revision 48 (der i officielle film til og med nr. 23, Skyfall (2012; officelt website; Facebook-side; Twitter-profil) er spillet af de seks herrer Sean Connery, George Lazenby, Roger Moore, Timothy Dalton, Pierce Brosnan og Daniel Craig), fodbold, rumfærge, skuddag, april, den bibelske skikkelse Onan, der af uransagelige grunde har lagt navn til onani, pornofilm, GPS - Global Positioning System, palindrom, Libyen, Libyen - Nationalflag, Storebæltsforbindelsen, A.A., genom, Bengt Saltin, World wide web (WWW, www) og dets opfinder Tim Berners-Lee på CERN, internettet, http[s], HTML, de herlige Google Doodles, supersprinteren Usain Bolt (Jamaica), den ukrainske stangspringslegende Sergej Bubka, SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, S-tog, Københavns Metro og dennes fjerde etape, Metro Cityringen (forventet færdig ultimo 2018 - den ser jeg virkelig frem til), Olsen-banden, Elverhøi, Kong Kristjan stod ved højen mast, Der er et yndigt land, Michael Jackson, Katie Melua, Madonna, Lady Gaga, Johnny Cash, ...
Jeg har endvidere forsøgt mig på et område som logik, noget jeg mener, jeg har god forstand på, set i et såvel matematisk, datalogisk som filosofisk perspektiv, og så hidrører det i DSD-kontekst et område, jeg, som ovenfor beskrevet, selv som fagredaktør har haft ansvaret for, filosofi, men nej - dén gik sandelig ikke! Her kan du se artiklen "logik", som den ser ud før som nu, og dén, jeg stod for. Alt, jeg har gjort, er omgjort. Det græder jeg naturligvis ikke snot (nok nærmere krokodilletårer) over, bl.a. fordi noget sådant ingen veje fører; jeg er ikke angst for fiasko-typen, men håb om succes-typen, sidstnævnte dog (desværre) ofte erstattet af angst for succes (!). Det mest absurd latterlige eksempel var, da jeg udelukkende om kammertonen, der jo er et (énstrenget) a, tilføjede la, for det kan tonen vel også kaldes, skulle jeg mene - men nej, ud med badevandet. Så er det godt, vi har Kylie Minogue, der kan give os nogle la'er i dette hit... Jeg synes også (selv), det var interessant - og måske derfor også kunne være det for (nogle) andre - hvad busselskabets Movias navn kommer af, altså etymologien bag. Så jeg tilføjede, ...lige som jeg blot tilføjede at grundlovsdag, foruden at være en mærkedag, er en helligdag (hér), med hjemmel, skulle jeg tro og mene og vide, netop i artiklen "helligdag", der klart fortæller, at dagen er en (verdslig, selvsagt) helligdag, med håb om succes (!), men ak... der blev igen trykket på Delete-tasten. Herfra skal lyde et nifoldigt Ctrl-Alt-Delete!
Af andre artikler, der er blandt mine favoritter, kan nævnes logos, neologisme, allegori, metafor, semiotik, taksonomi; Apollon, de ni muser; Hermes, blandt meget andet ordets gud i den græske mytologi, som bl.a. har lagt navn til hermeneut og hermeneutik; Herakles (græsk; latin: Hercules/Herkules), Herakles' Støtter/Søjler (Gibraltarstædet - oops, under spøgelses-topniveauet Rejser, geografi og historie; ved forsøget på at sætte link på, fandt systemet ingenting!); De Syv Underværker (antikkens og de nye), Sydney Operahus, Oslo Operahus, Operaen (i København), Kulturkanon; eskatologi, udødelighed, computus ecclesiasticus; kulturminister okt. 2011 - dec. 2012, hvis hoved blev ofret på et sølvfad som tilfældet også var for en vis anden (også for fornøjelsens og underholdningens skyld, hvilket ikke var ment som en morsomhed!) - men ingen sammenligning i øvrigt, Uffe Elbæk, KaosPiloterne, Carl Th. Dreyer (også i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg.), manden bag bl.a. mesterværker som "Vredens dag", "Jeanne d'Arcs Lidelse og Død" og - "Ordet" (se Joh. 1,1 ff.), Kaspar Hauser, Det absolutte nulpunkt, -273,15 °C (grader celsius) = 0 K (kelvin, uden gradtegn, tak!), allitteration ("bogstavrim"), Kristendommens Gud, bryllupsdag (med en liste over alle de navngivne), BogForum, metrologi, inch, tomme, synkronbane, den geostationære bane, Hohmann-bane, Radio Mercur, Kanal 2, Weekend-TV, (K)anal København - ;-D, marguerit, Melodi Grand Prix og arrangøren EBU (European Broadcasting Union; hvad jeg ikke er krediteret for, men det kan jeg naturligvis springe op og falde ned på; hvad der er mere trist, er, at Eurovisionens smukke fanfare ikke fik lov at være med; du kan lytte til den i revision 3), X Factor, Claus von Stauffenberg, FC København (FCK), Alan Turing, Higgs-partiklen, Det Kaspiske Hav, der som bekendt ikke er et hav, men en indsø, salt, planeten Jordens største, Dansk Vestindien / De Dansk-Vestindiske Øer, nu US (eller U.S.) Virgin Islands, jomfuøerne, hvoraf de tre store beboede er Sankt/Saint Croix, Sankt Jan/Saint John og Sankt/Saint Thomas, science fiction, sci-fi-film, Henning Moritzen, 1. Verdenskrig, 2. Verdenskrig, IOC, De moderne OL (og en oversigt derover), vand (H2O,), alkohol (CH3CH2OH), sex (der jo, iflg. Groucho Marx "nok er kommet for at blive", ja, korrekt, og gudskelov for dét! - ☺), seksualitet, samleje, ejakulation, pollution (for hvilket der findes et kendt slangudtryk sammensat af dette og dette ord...), orgasme, G-punktet, sexologi, libido, porno; onomatopoietikon (lydefterlignende ord), candidatus... men ikke candidatus mortis, Grand Slam® - og de fire turneringer i en sådan, Australian Open, French Open, Wimbledon og US Open, gadget, widget, e-bog, e-bogs-læser, Google, IBM, Microsoft, Apple, Steve Jobs, Johannesevangeliet, Skype, Facebook, Twitter, RSS, DAB, DVB, HDTV, USA med forbundshovedstaden Washington, D.C.; den største europæiske metropol (Greater) London, den eneste by, der har afholdt OL tre gange (1908, 1948 og 2012); i mange år verdens største by og stadig det europæiske kontinents største, Paris; blandt de mange gæve franskmænd gennem tiderne Voltaire, Louis XIV (Solkongen), Rousseau, Montesquieu (der blandt meget andet jo var foregangsmand for magtens opdeling i den udøvende, lovgivende og dømmende), Molière, og jeg kunne blive ved og ved; dén europæiske metropol, der er under størst forandring og fornyelse, Berlin; øvrige europæiske kulturbyer, heriblandt Madrid, Barcelona, Prag og Budapest; 9/11 (suk! Den næstværste hændelse i min levetid; de bedste var de tolv mand, amerikanere selvsagt, på Månen, 1969-72, men dér var jeg jo ikke så gammel, og afslutningen af den kolde krig, der jo desværre afstedkom mange andre krige - "intet er så godt, at det ikke er skidt for noget" for nu at vende et ordsprog om); blandt de værste kommer vi desværre heller ikke uden om mordene på Olof Palme og Anna Lindh, samt den rablende, usædvanligt herostratisk (se ikke Herostratos) berømte Anders Behring Breivik, som jeg ikke kunne foragte mere, end jeg gør..., der fik sin endelige dom 24.8.2012; så må vi håbe, der er sat et foreløbigt punktum i dén sag, Det periodiske system, encyklopædi, Den Store Danske Encyklopædi (SDE), Gyldendals røde ordbøger, Thomas Rosenstand, karakterer (interessant emne per se, bestemt, men hvor det rager mig en 1/3 mælkekarton, og jeg begriber alligevel ikke en 1/7 dyt [nu om dage], såvel som "begreber" som S.U., "punkter" på K.U., ECTS-points [og en ret så vilkårligt valgt omregningsfaktor derimellem] med tilhørende -skala og -udveksling, foruden meritoverførsel, professionsbachelorer, HF, efg, VUC, den Ørstedske skala [efter HCØ, naturligvis], 13-skalaen (som jeg dóg skulle mene, jeg forstår til husbehov...), 12-/7-punktsskalen ± lidt Milena Penkowa og hendes [mangel på] [forsøgs]ro[bo]tter, men dét var jo som bekendt, fordi de befandt sig på loftet, og med al ære og respekt, så var og ér hun så sandelig god til at finde sites på internettet, hvorfra man kan få printet eksamensbeviser ud efter eget ønske... suk, suk og atter suk(ker), og så har jeg endda ikke været inde på koffein endnu ☺) og hvad er en PISA-test egentlig, og er der nogen der ved, hvad det står for? Ellers kan jeg oplyse, at det sandelig står for noget så flot som Programme for International Student Achievement - jeg har ærlig talt mistet noget af min ellers store respekt for OECD; men OSCE véd vi da, hvor vi har; af sprog bl.a. dansk, engelsk, tysk, fransk, latin, spansk, portugisisk, svensk, norsk; morfologi, syntaks, semantik; lix (læsbarhedsindeks); inden for grammatik mv. deklination (substantiver og adjektiver), konjugation (verber), komparation (adjektiver og adverbier), ... og indikativ og konjunktiv, samt infinitiv (navnemåde), imperativ (bydemåde), futurum (fremtid) og futurum exactum ("afsluttet fremtid"), præsens (nutid), imperfektum og præteritum (begge datidsformer - hvor sidstnævnte er den på dansk anvendte, hvad forskellen så end måtte være - men - dét finder jeg ud af - vha. DSD itself, naturligvis, og så skal jeg nok skrive det hér ☺...), perfektum (førnutid), plusquamperfektum, ja sådan stavedes pluskvamperfektum altså i min tid (førdatid), etc., etc. (verber), præteritum (da jeg gik i skole: perfektum, i hvert fald, hvad tysk og latinsk grammatik angik) og præsens participium (kort og lang tillægsform), absolut komparativ, absolut superlativ, elativ, optativ (ønskemåde), gerundium, gerundiv, supinum, gérondif; inden for psykologi-filosofi logik, logik (Sætningslogik), solipsisme, ontologi, tautologi, dialektik, determinisme, fatalisme, kausalitet (årsag-virkning), dualisme, grundlæggeren af eksistensfilosofien (forløberen for eksistentialismen), Søren Kierkegaard; Friedrich Nietzsche og dennes "vidunderlige" søster; Michel Foucault; Immanuel Kant; narcissisme; inden for pædagogik, didaktik og metodik bl.a. didaktik, majeutik (læs også om oldtidens), katekisation, ...; inden for stilistik, retorik og metrik bl.a. retorik, ..., samt dystoni, torticollis, psykiatri, antipsykiatri, angst, maniodepressivitet (og psykofarmaka imod dette), ECT-behandling, OCD, ADHD, EKG/ECG, EEG og EMG på sundhedsområdet, samt forkortelser som d.d. (dags dato), d.m. (for "denne måned", nej, nej, stop nu, du! (ja, korrekt, det er mig selv); den er bestemt ikke officiel. I øvrigt findes den udmærkede forkortelse "ds." for "dennes", der dækker det samme, og nu vi ér ved "det samme", forkortes dette på næsten samme vis, nemlig "d.s." (der dog også kan stå for "den samme" og "de samme"); "d.s.s." læses "det samme som") og d.å. (for "dette, dvs. indeværende, år"), men desværre er s.å. for "samme år" uofficiel; fremmedord som kodificere (betydning #1, #2 og #3) og civis academicus, samt emner som bl.a. kalender og tid, folkekirkens helligdage, flag i verden, genrebegreber inden for litteraturen og sociologisk teori; Det Gamle og Nye Testamente; Bjergprædikenen og fadervor.
Interne favoritlinks inkluderer endvidere etwas noch nie dagewesenes;
pressemeddelelser fra DSD af 26.2.2009, 6.5.2009, 15.5.2009, samt 12.3.2010; brugere, der har valgt user-ids
såsom 15 gange asterisk ("*"), Sofie
Bugges "$¤£!3" (!), "Uffe" (nej,
det er ikke min; "indehaveren" hedder skam Mogens!), "User" (det
er originalt, Paw!) og et noget kryptisk 12-cifret tal som 120106535501
(egl. user Wimmer, Carl Anker Winnerskjold, hvis profil er særdeles
interessant læsning); Kimbrer
(Niels Jørgen Thøgersen), Lawa
(Lars Worm Andersen), MSH (Majken
S. Høgh), Haabet (Peter Ole Kvint), Sløjdlæreren (Hans Christophersen), Gøssing (Preben Gøssing), keuner
(Hans Christian Nørregaard), laurentius1 (Lars Ulrik Thomsen), KBcke
(Karl Bencke), UV (Ulla de Visme) - beklager, men nu
får jeg altså associationer
til ultraviolet
stråling, en del af det
elektromagnetiske spektrum, Marie-Louise Hammer, Ove Hermansen, Fennoscandia
(Torben Axelsen), SkjultReklame.dk (Pierre Bennorth) - det er
da ærlig snak, så selve sitet er også et kig værd, Thomas Rosenstand, Arlieth
(Ullrik Lie) og MHansen
(Michael Hansen), samt de tidligere kolleger (foruden de
allerede nævnte) Karen Englev (Rødkælk), Peter Kühn Nielsen (PKN), Anders Nygaard (ABN), billedredaktør Bodil Hammer (DSD-artikel
og blog) og dr.phil.
Ove W. Dietrich (OWD), samt selvsagt den som
forlagschef i Gyldendal Digital (en del af Gyldendal Fakta) 2008-11 ansvarlige
for udviklingen af DSD, Cliff Hansen (DSD-artikel),
der nu er på forlaget Lindhardt
og Ringhof, såvel som Lone Selfort (nævnt ovenfor) og direktør for
Gyldendal Fakta 2003-11 (foruden meget andet), Lars Boesgaard (DSD-artikel),
nu adm. direktør for Lindhardt og Ringhof.
Et enkelt link til en bruger, jeg er blevet noget træt af, er dette. Det
er ikke fordi, jeg har noget imod Esther (Mogensen), men hendes (accent) aigu
i "hér" bruger jeg også tit, og jeg sætter tit link på; så
popper linket op... det er bare lidt trættende i længden!
Blandt legio eksterne favoritlinks -
foruden de andetsteds nævnte - er (idet man bemærker, at symbolet for eksternt link kun påsættes, hvis protokollen
er http;
ikke for https' vedkommende, hvad angår
viste sider - men i wiki-editoren ser man dog symbolet) Den Store Danskes fantastisk flotte
Facebook-side, Den Store Danske på Twitter,
Google,
YouTube, Twitter, DDO (Den
danske ordbog) (DSD-artikel),
sproget.dk, ODS (Ordbog over det danske
Sprog) (DSD-artikel),
Bibelen
online, Den Danske
Salmebog (DDS) online, Project Gutenberg,
Project Runeberg, Salmonsens Konversationsleksikon,
Anden udgave (meget, meget flot indscannet af Project Runeberg),
Encyclopædia
Britannica online, Søren Kierkegaards
samlede værker (super!), Artchive (bemærk det fornemme ordspil), IMDb (The Internet
Movie Database; den ultimative reference desangående), nettets ultimative
matematik-site Wolfram Mathworld,
Kongeriget Danmarks officielle website, UNESCOs World
Heritage List (Verdensarvliste), Denmark.dk, danmarkshistorien.dk
(DSD-artikel),
Folketinget
- og fra dettes website desuden Regeringen (Soc.dem. + Rad.V.) siden 3.2.2014, dog med ændringer
ved senere rokader, som jeg dog - meget mod min vilje - var nødt til at holde
op med at følge med i (suk!) ved nr. syv d. 2.9.2014 og Danmarks Riges Grundlov af 5.6.1953,
Tronfølgelov af 27.3.1953, Lov om ændring af Tronfølgeloven af 12.6.2009, samt
register til Grundloven - alt i et særdeles flot og overskueligt .PDF-dokument,
Folketingstidende.dk
(DSD-artikel),
Lovtidende.dk
(DSD-artikel),
danske statsministre
og amerikanske præsidenter
gennem tiden (fra Wikipedia; forefindes også på DSD - hér hhv. hér), oversigt over danske
EF-/EU-kommissærer, Wikipedias artikler om mit fornavn,
mit gymnasium 1982-85
og mit kollegium 1988-91
(ok, indrømmet, en anelse selvcentreret... men hva'), internationale telefonkoder,
internet topniveau-domæner
(hér er kendskab til standarden ISO 3166-1 alpha-2
også nyttig), Videnskab.dk,
borger.dk (opr.
Danmark.dk), Skat.dk (åh, ja!), Sundhed.dk (DSD-artikel),
Netdoktor.dk
(DSD-artikel),
sex.com (verdens dyreste internetdomæne;
det tilhørende website er fyldt med fuldstændig gratis
lækkerier!), min.medicin.dk
og pro.medicin.dk, indlægsseddel.dk, Retsinformation.dk
(med bl.a. ... just a sec ...), Den Offentlige Informationsserver
(OIS), Digital Tinglysning,
Claus Tønderings
fantastisk informative Calendar FAQ,
Preben Gøssings
enestående Kort til kirken,
Behind the Name (alt
om fornavnes etymologi),
DeGuleSider (dgs.dk),
Rejseplanen.dk, valutakurser(ne).dk
og kurserne.dk, timeanddate.com med
bl.a. The World Clock,
trafikken.dk, DSB, Københavns Metro, Movia, dr.dk, DR P7, tv2.dk, b.dk (Berlingske),
pol.dk (Politiken),
jp.dk (Morgenavisen
Jyllands-Posten), k.dk
(Kristeligt
Dagblad), information.dk
(Information),
eb.dk (Ekstra
Bladet), bt.dk (Dagbladet
B.T.), illvid.dk
(Illustreret
Videnskab), mmm.dk
(nej, ikke domænet for det uhyggeligt
velsmagende, men desværre svært fedende Marabou, men derimod magasinet M! - juvenil
"læsning" for ungdommelige hankønsvæser i alle aldre og andre, der
måtte have interesse derfor - faktisk har magasinet også mange kvindelige læsere!), samtlige biblioteker
i Danmark på bibliotek.dk, Det
Kongelige Biblioteks REX, Amazon.com
(orig. am.,
samt eng.,
for at nævne favoritterne...), Saxo.com, Bogpriser.dk,
Gyldendal.dk,
Gyldendals Facebook-side, Gyldendal på
Twitter, ... og på YouTube, ... samt Google+, ... foruden Instagram, Gyldendals røde
ordbøger, Gyldendals ordbøger på Facebook,
... og på Twitter,
... og Gyldendal
på Storify, ..., samt - FinansNetbanken
(en del af Jyske
Bank) - min glimrende netbank.
De Olympiske Leges flag blev skabt i 1913 af Pierre de Coubertin og første gang brugt ved legene i Antwerpen i 1920. De fem ringe som symbol på De Olympiske Lege går tilbage til 1906 og symboliserer broderskab og venskab. Ringene repræsenterer de fem verdensdele, idet Nord- og Sydamerika er regnet under et.
Jeg er ret så interesseret i OL, så nedenfor ses en oversigt over de olympske lege 2012-22 (hér en oversigt over samtlige moderne OL 1896-2020).
Men først en forklaring, jeg ikke mener findes (andetsteds) i DSD (måske fordi man finder det så oplagt?!), på, hvilke farver i OL-flaget, der hører til hvilke verdensdele. Ofte taler man om syv verdensdele/kontinenter (evt. seks kontinenter, hvis Europa og Asien er slået sammen til Eurasien), men hér naturligvis fem, idet Antarktis ikke er repræsenteret og Nord- og Syd-/Latinamerika er slået sammen - eller sagt (skrevet) på en anden måde: Amerika ikke er delt op i nord og syd.
Den hvide baggrundsfarve symboliserer FRED. Yes!
År |
Periode |
Værtsby |
Facebook |
Twitter |
Off. website |
|
|
|
|
|
|
|
|
Sommer |
2012 |
27.7 - 12.8 |
||||
Vinter |
2014 |
7. - 23.2 |
||||
Sommer |
2016 |
5. - 21.8 |
||||
Vinter |
2018 |
9. - 25.2 |
||||
Sommer |
2020 |
24.7 - 9.8 |
||||
Vinter |
2022 |
4. - 20.2 |
(afgøres af IOC 31.7.2015; se
denne dato i kalenderen ovenfor) |
|
|
|
Måske sommerlegene i Rio 2016, de første nogensinde i Syd-/Latinamerika, snarere skulle benævnes vinterlege, da årstiderne på den sydlige halvkugle jo er modsat dém på den nordlige; det var så også tilfældet 1956 i Melbourne og 2000 i Sydney, begge Australien.
Hér kan du se, hvad du får ud af at søge
på mit navn;
eller tilsvarende tags; nu
deler jeg iflg. Danmarks
Statistik (pr. 1.1.2014) navn med 55 andre danske mænd i alle
aldre, plus alle de øvrige, så hvis du virkelig vil
pine dig selv ekstra meget :-), kan du jo prøve at google - navnet
(blot sølle ca. 674.000 hits, i skrivende stund) eller efter billeder
(74.500, tja - der skulle være til en lille halv times gennemgang, sådan
cirka...).
En sådan widget til Google-søgning fås ved brug af skabelonen "{.{ google.Search{} }}"; nedenfor har jeg en tæller for antal sidevisninger, der i fed skrift fås ved at bruge "{.{Page.ViewCount}}", og et kort fra Google Maps: "{.{ google.Map{address: "Brannersvej 21, 2920 Charlottenlund, Denmark", zoom: "11", height: "550", width: "550"} }}" (rammen, teknisk set en tabel, omkring kortet droppede jeg, for det var fuldstændig umuligt at få den til at passe til kortet), hvis det drejer sig om min og mit firmas hjemmeadresse; se også artiklen "Indsæt Google Maps i en artikel". Man husker naturligvis at fjerne punktummet i "{.{".
Dette skrift bliver pr. definition aldrig færdigt, og det har heller aldrig været et mål i sig selv. Jeg tilføjer og tilretter, når lysten melder sig, eller noget virkelig trænger sig på; dette er den 43173. visning af denne personlige artikel, hvilket jeg er dybt taknemmelig for.
Tak, fordi du kiggede forbi - du er altid hjertens velkommen til at vende tilbage.
Har du kommentarer, bemærkninger, forslag til ændringer og forbedringer eller deciderede rettelser til fejl og mangler i det skrevne, vil jeg blive rigtig glad for en besked hér på sitet, eller (endnu bedre) en e-mail, derom. Du må naturligvis gerne skrive, uanset hvad det drejer sig om, og det behøver slet ikke at dreje sig om noget specifikt. Du er også meget velkommen til at kontakte mig på én af de mange andre måder, jeg har angivet som mulige på min Facebook-profil.
Og... hvis du ikke (helt forståeligt) for længst er stået af, er det om at holde tungen lige i munden, for nu kommer sidste afsnit (før "pausen"...), et afsnit, der er så langt og skruet så kompliceret sammen, at jeg også selv har mistet overblikket (jeg vil forsøge at skrive det fuldstændig om ved lejlighed), men prøv alligevel:
Datoen for seneste ændring fremgår altid af linjen umiddelbart efter dette afsnit (bemærk at "d.", som der tidligere har stået mellem navnet på ugedagen og datoen, har været fjernet en overgang, thi det var ikke er en officiel forkortelse for "den" - der muligvis i denne kontekst slet ikke kan bruges, jf. pronomen+pronomen-resultatet, senere pronomen+artikel - jeg skal ikke i denne artikel (he-he) gøre mig klog på denne mærkværdighed - resultatet... -erne (!)... ved søgning på "den" i den primitive, elektroniske udgave af RO12 [så er det trods alt godt, Dansk Sprognævn, DSN, også har udviklet RO+, som undertegnede også har investeret i] (for en cd-rom fulgte jo ikke med RO12, og kunne heller ikke købes i løskøb - dårligt, dårligt, DSN!), mens DDO [læs også hér] er mere pragmatisk, eksemplarisk og med de ønskede eksempler - læs om "d." og "den", men blev bl.a. inkluderet ifm., øøøh... i forbindelse med, kreationen af SDE, ligesom "ifm.", der vist aldrig, i hvert fald ikke i skrivende stund, ér, eller har været, officiel forkortelse for "i forbindelse med", og bruges af DSD som fork.f., hvilket også er en "hjemmelavet" SDE/DSD-forkortelse... bemærk lige, at "ifm." ikke var på denne liste - ;-), men uofficiel - som forkortelse for "forkortelse for", thi det må skrives fuldt ud, eller som "fork. for", idet "fork." dog er tvetydig, da det kan stå for både forkortelse og forkortet - men mon man ikke som regel ud fra konteksten kan regne den ud..., "i forbindelse med", [og efter alle disse indskud... så lige ordet...] "død" - fx hvis man vil angive dødsdato eller fx blot år for død, hvis man fx ikke også kender fødselsdato/-år - se et eksempel i artiklen om Gorm d. Gamle - hovsa(-missil) - Gorm den Gamle, for det hedder artiklen altså også, men hér står "død"... jeg har en lumsk mistanke om, at man har rettet til i DSD - eller måske allerede i "GOL-tiden" (og dog - det passer ikke, thi også i SDE står der i nævnte artikel "død"), men det er så mere end helt ok, hvilket "ok" forbavsende, i hvert fald for undertegnede, ikke ér i denne kontekst - det skal være "OK" eller "o.k." (!) - DSN, og ikke Durga S. Nag, som skal have en uforbeholden undskyldning [ja, initialer kan være en sær størrelse], og deres forhold til ortografi, altså [det skyldes, vil jeg tro, at "ok" (nu) er valgt som en alternativ stavemåde til lat. interjektionen - fork. interj., da. udråbsordet, "ork"... ok ja, 'føl'i'!!!], så det så jo heller ikke så godt ud hér... og hvém var det i øvrigt, der - først - sagde de bevingede ord "nyheden om min død er stærkt overdrevet!"?):
Uffe Rasmussen, Charlottenlund, fredag d. 10. oktober 2014
Det følgende er mere af (mere eller mindre) privat art, men du er naturligvis velkommen til at kigge med:
Til mark-up (markering) efterfulgt af copy-paste (kopiér og sæt ind):
Skabeloner til brug ifm. oprettelse af en ny artikel:
{.{ wiki.template('Artikelhoved') }}
{.{ wiki.template("Intro") }}en fremragende tekst ☺...
{.{ wiki.template('Artikelfod') }}
idet de tre punktummer i "{.{"-strengene, der (naturligvis) er indsat, så systemet netop ikke opfatter disse som skabeloner, fjernes inden brug, så der reelt ér tale om skabelonerne Artikelhoved, Intro og Artikelfod.
Jeg mener selv, dette er de korrekte, men vælger man de respektive skabeloner i wiki-editoren, fås - måske ikke hver gang, men man kan i hvert fald risikere det - (uden punktummerne i "{.{"-strengene, selvsagt) følgende:
{.{ page.toc }}
{.{ page.title }},
og
{.{web.html('<br/>')}}
{.{ wiki.template('Vis underemner') }}
eller, for sidstnævntes vedkommende, fx de tre
{.{ wiki.template('Vis underemner') }}
{.{ wiki.template('Bogtilbud') }}
{.{ wiki.template('GDK') }}
Man ser også af og til øverst i artikler følgende:
{.{ page.toc }}{.{ wiki.template('Boks - Læs kategori')}}
samt
{.{ page.toc }}{.{ wiki.template('MereOmSamme')}}
Som indledning til teksten ses også af og til
{.{ wiki.template('Stikord') }}
Forvirringen er total!
Specialtegn (også beregnet til copy-paste-gymnastik, når man nu, som jeg, ofte er for doven til at starte Windows-utility'en charmap):
Idet "Numpad" refererer til the numeric keypad, det numeriske tastatur:
Glad smiley
(Alt-Numpad-1; man kan som bekendt også skrive ":-)" eller blot
":)"): ☺
Hjerte
(Alt-Numpad-3; alternativ smiley "<3"): ♥
- og et rødt - og sødt :-) - ét af slagsen: ♥
Copyrightsymbolet (læs hér om copyright på oprindelige hhv. nye artikler, samt eksisterende hhv. nye assets i DSD) - også Alt-Numpad-184: ©
Registreret varemærke (som i fx maizena®, Botox® og yoyo®) og varemærke i form af trademark (som i fx Blu-ray Disc™): ® (også Alt-Numpad-169) hhv. ™.
Som det ses af ovenstående linje, skal man være varsom med brugen af trademark-symbolet i løbende tekst. Systemet indsætter nemlig automatisk noget HTML-kode, der kan bevirke dette æstetisk uheldige sammenrend af flere fonte, font-størrelser, osv. Det er ikke lykkedes mig at omgå systemet på dette punkt - endnu - men lad os nu se.
HTML-koden for afsnittet er som følger:
<p>Registreret <a
href="/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Immaterialret,_herunder_ophavsret/varem%C3%A6rke"
title="Samfund, jura og politik/Jura/Immaterialret, herunder ophavsret/varemÃrke"
class="internal">varemærke</a> (som i fx <a
href="/Mad_og_bolig/Gastronomi/Gryn,_br%C3%B8d,_ris_mv./maizena"
title="Mad og bolig/Gastronomi/Gryn, brÃd, ris
mv./maizena"
class="internal">maizena<strong><strong>®</strong></strong></a>,
<a
href="/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Toksikologi/Botox"
title="Krop, psyke og sundhed/Sundhedsvidenskab/Toksikologi/Botox"
class="internal">Botox®</a> og <a href="/Livsstil,_sport_og_fritid/Underholdning_og_spil/Leget%C3%B8j/yoyo"
title="Livsstil, sport og fritid/Underholdning og spil/LegetÃj/yoyo"
class="internal">yoyo®</a>) og varemærke i form af
<em>trademark</em><span style="font-size:11.0pt;line-height:115%;font-family:"Arial","sans-serif";
mso-fareast-font-family:Batang;mso-ansi-language:DA;mso-fareast-language:KO;
mso-bidi-language:AR-SA"> (som i fx </span><a
href="/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/Elektronik,_radio_og_tv/Blu-ray"
title="It, teknik og naturvidenskab/Elektronik, teletrafik og
kommunikation/Elektronik, radio og tv/Blu-ray"
class="internal">Blu-ray Disc™</a><span style="font-size:11.0pt;line-height:115%;font-family:"Arial","sans-serif";
mso-fareast-font-family:Batang;mso-ansi-language:DA;mso-fareast-language:KO;
mso-bidi-language:AR-SA">)</span>: ® (også Alt-Numpad-169) hhv.
™</p>
Noget værre rod (opmærkningen med fed skrift skyldes dog
mig), hvis jeg må give min ærlige mening til kende. Endvidere ses det store A
med tilde,
Ã, et symbol, der spøger utallige steder, hvor der forekommer specialbogstaver
(inkl. æ, ø, og å, store som små) og -tegn... tja...
Men... mon ikke det kan lade sig gøre - lad os se hér: Blu-ray Disc™,
tra-la-la... jo, da - ikke dårligt, men jeg tror lige, jeg prøver at gentage
kunststykket i et afsnit, hvor der er link på artiklen:
Så lad os se hér, mens vi krydser fingrene: Blu-ray
Disc™, tra-la-la igen-igen... jo, jo - ingen problemer! Hmm... så véd
jeg virkelig ikke, hvad der gik galt i første omgang, men lade sig gøre kan
det altså (gudskelov)!
- og hér nogle større ®- og ™-symboler til brug ifm. titler på artikler:
Mange andre matematiske symboler (en artikel, der har en særdeles flot tilhørende illustration) kan "hentes" fra artiklerne matematik (fx ∈, ∉, ∅, ⊆, ⊂, ∪ og ∩ - de to sidstnævnte symboler er for hhv. forenings- og fællesmængde; bemærk det sære i, hvor stor forskel, der er i symbolernes størrelse, ... fortsættes... just a sec) samt logik (¬, ∧, ∨, ⇒, ⇔, ∀ og ∃), logik - sætningslogik (⊦ og ⊧) og modallogik (□ og ◇).
Tankestregen, der gerne skulle være en smule længere end en bindestreg, "-", og naturligvis anvendes i helt andre sammenhænge, men det er jo almen viden: –
Sort cirkel, typografisk også kaldet bullet ("kugle"), som i fx Shu●bi●dua og tv●2: ●
Gradsymbolet:
°
Symboler inden for nodeskrift,
fx: ♯, ♭ og ♮
Det lille græske my
(AltGr-m på visse tastaturer): µ
Alle 24 bogstaver i det
græske alfabet, store som små, kan "hentes" fra
artiklen, der lige er refereret til.
Hér vil jeg forsøge at indsætte så mange bogstaver, der ikke umiddelbart kan tastes på et almindeligt dansk QWERTY-tastatur, men det kræver nogen fantasi. Oplagt er jo c-cedille (upper hhv. lower case), Ç, ç, der kan fås ved hhv. Alt-Numpad-128 og -135, samt visse slaviske bogstaver, mv. Og hebraisk... og arabisk... for ikke at glemme farsi (persisk), osv., osv. Måske vi også skulle se på noget kyrillisk... problemet med kyrillisk er bare, at man tror, det er "alfabetet i Rusland", men fx Bulgarien har deres egen variant af det... og så videre... og så videre... en rigtig god artikel, man bør læse - FOR SIN EGEN SKYLD - er "diakritiske tegn".
I det hele taget er Alt-Numpad et rigtig godt alternativ til charmap-utiltiy'en. Hér en tabel over samtlige værdier (alfabetet i upper case, A-Z, samt Æ, Ø og Å er skrevet med fed skrift; i lower case fed og kursiv; endelig er cifrene 0 til 9 i fed, kursiv og understregede), idet xxy er dét man skal taste på det numeriske tastatur, med NumLock aktiveret:
xx \ y |
0 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
|
|
☺ |
☻ |
♥ |
♦ |
♣ |
♠ |
• |
◘ |
○ |
1 |
◙ |
♂ |
♀ |
♪ |
♫ |
☼ |
► |
◄ |
↕ |
‼ |
2 |
¶ |
§ |
▬ |
↨ |
↑ |
↓ |
→ |
← |
∟ |
↔ |
3 |
▲ |
▼ |
|
! |
" |
# |
$ |
% |
& |
' |
4 |
( |
) |
* |
+ |
, |
- |
. |
/ |
0 |
1 |
5 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
: |
; |
6 |
< |
= |
> |
? |
@ |
A |
B |
C |
D |
E |
7 |
F |
G |
H |
I |
J |
K |
L |
M |
N |
O |
8 |
P |
Q |
R |
S |
T |
U |
V |
W |
X |
Y |
9 |
Z |
[ |
\ |
] |
^ |
_ |
` |
a |
b |
c |
10 |
d |
e |
f |
g |
h |
i |
j |
k |
l |
m |
11 |
n |
o |
p |
q |
r |
s |
t |
u |
v |
w |
12 |
x |
y |
z |
{ |
| |
} |
~ |
⌂ |
Ç |
ü |
13 |
é |
â |
ä |
à |
å |
ç |
ê |
ë |
è |
ï |
14 |
î |
ì |
Ä |
Å |
É |
æ |
Æ |
ô |
ö |
ò |
15 |
û |
ù |
ÿ |
Ö |
Ü |
ø |
£ |
Ø |
× |
ƒ |
16 |
á |
í |
ó |
ú |
ñ |
Ñ |
ª |
º |
¿ |
® |
17 |
¬ |
½ |
¼ |
¡ |
« |
» |
░ |
▒ |
▓ |
│ |
18 |
┤ |
Á |
 |
À |
© |
╣ |
║ |
╗ |
╝ |
¢ |
19 |
¥ |
┐ |
└ |
└ |
┴ |
┬ |
├ |
┼ |
ã |
à |
20 |
╚ |
╔ |
╩ |
╦ |
╠ |
═ |
╬ |
¤ |
ð |
Ð |
21 |
Ê |
Ë |
È |
ı |
Í |
Î |
Ï |
┘ |
┌ |
█ |
22 |
▄ |
¦ |
Ì |
▀ |
Ó |
ß |
Ô |
Ò |
õ |
Õ |
23 |
µ |
þ |
Þ |
Ú |
Û |
Ù |
ý |
Ý |
¯ |
´ |
24 |
|
± |
‗ |
¾ |
¶ |
§ |
÷ |
¸ |
° |
¨ |
25 |
· |
¹ |
³ |
² |
■ |
|
|
|
|
|
Dét var decimalt (base 10), men meget ofte har man brug for de heksadecimale
(base 16) værdier; specialtegn kan i mange sammenhænge ikke angives
direkte, men må angives ved %xy, hvor x og y er heksadecimale cifre (0-9
udvidet med A-F for 10-15). Her er tabellen:
x\y |
0 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
A |
B |
C |
D |
E |
F |
0 |
|
☺ |
☻ |
♥ |
♦ |
♣ |
♠ |
• |
◘ |
○ |
◙ |
♂ |
♀ |
♪ |
♫ |
☼ |
1 |
► |
◄ |
↕ |
‼ |
¶ |
§ |
▬ |
↨ |
↑ |
↓ |
→ |
← |
∟ |
↔ |
▲ |
▼ |
2 |
|
! |
" |
# |
$ |
% |
& |
' |
( |
) |
* |
+ |
, |
- |
. |
/ |
3 |
0 |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7 |
8 |
9 |
: |
; |
< |
= |
> |
? |
4 |
@ |
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
J |
K |
L |
M |
N |
O |
5 |
P |
Q |
R |
S |
T |
U |
V |
W |
X |
Y |
Z |
[ |
\ |
] |
^ |
_ |
6 |
` |
a |
b |
c |
d |
e |
f |
g |
h |
i |
j |
k |
l |
m |
n |
o |
7 |
p |
q |
r |
s |
t |
u |
v |
w |
x |
y |
z |
{ |
| |
} |
~ |
⌂ |
8 |
Ç |
ü |
é |
â |
ä |
à |
å |
ç |
ê |
ë |
è |
ï |
î |
ì |
Ä |
Å |
9 |
É |
æ |
Æ |
ô |
ö |
ò |
û |
ù |
ÿ |
Ö |
Ü |
ø |
£ |
Ø |
× |
ƒ |
A |
á |
í |
ó |
ú |
ñ |
Ñ |
ª |
º |
¿ |
® |
¬ |
½ |
¼ |
¡ |
« |
» |
B |
░ |
▒ |
▓ |
│ |
┤ |
Á |
 |
À |
© |
╣ |
║ |
╗ |
╝ |
¢ |
¥ |
┐ |
C |
└ |
┴ |
┬ |
├ |
─ |
┼ |
ã |
à |
╚ |
╔ |
╩ |
╦ |
╠ |
═ |
╬ |
¤ |
D |
ð |
Ð |
Ê |
Ë |
È |
ı |
Í |
Î |
Ï |
┘ |
┌ |
█ |
▄ |
¦ |
Ì |
▀ |
E |
Ó |
ß |
Ô |
Ò |
õ |
Õ |
µ |
þ |
Þ |
Ú |
Û |
Ù |
ý |
Ý |
¯ |
´ |
F |
|
± |
‗ |
¾ |
¶ |
§ |
÷ |
¸ |
° |
¨ |
· |
¹ |
³ |
² |
■ |
|
Valutasymboler:
dollar
(USD): $ (man kan jo også bare bruge AltGr-4...)
cent:
¢ (som lille "ø" ofte bliver til, når det går galt,
hvad det ikke så sjældent gør...; også Alt-Numpad-189) = 1/100
$
yen
(JPY), samt den kinesiske renminbi (yuan,
CNY, dog CNH, hvis handlet i Hong Kong): ¥ (do.
for det store "Ø")
pound
sterling (GBP): £ (AltGr-3)
euro
(EUR): € (AltGr-e på nyere tastaturer).
Også 1/100 euro kaldes som bekendt cent - ooops - det rimede.
Forvirringen er total, men det skal den åbenbart
være. Så er det nemmere med kroner
og øre,
idet man blot skal huske, at det ikke har noget med ører at gøre :-)... for det første angående
betydningen, for det andet angående bøjningen (1 øre, 50 øre - i
beløbsangivelser, men én 50-øre,
flere 50-ører - angående mønten/-erne).
Og hvem har ikke set "et par" cent- og/eller yen-tegn gennem
tiderne for lille hhv. stort "ø"? Det skyldes ganske enkelt, at IBM
begik en "lille" forglemmelse, da man ønskede at udvide ASCII-7
(7 bit) til extended ASCII (8 bit,
altså med plads til det dobbelte antal tegn; svarende til en byte), nemlig at der eksisterede et bogstav
skrevet "ø", men "kun" brugt i Danmark og Norge.
Da man opdagede i det hele taget, at mange andre folkeslag gerne ville kunne
anvende deres "specialbogstaver", indførte Microsoft
det - forhadte - begreb "codepages" i MS-DOS
(i daglig tale blot "DOS"). Som dansker burde man vælge 865, men 850
gik også an. Det kan man IKKE mere i en DOS-boks under fx Windows
7... (eller kan man? Så skriv meget gerne - på forhånd tak!).
Ikke fordi, det er noget problem - jeg bruger ikke MS-DOS (med mindre jeg ikke
kan blive fri), men 4DOS - og har gjort det længe - rigtig længe -
med stor tilfredshed!
I øvrigt er det også komisk stadig at se reminiscenser
af ASCII-7. Hér var der selvsagt ikke plads til æøåÆØÅ; man
anvendte pladserne for de tegn, der lå i umiddelbar forlængelse af
"z" hhv. "Z", dvs. {|}[\]. Jeg får stadig
kvitteringer, hvor der fx står "K|b ialt" (ja, jeg véd godt,
"i alt" er i to ord, men dét kan de jo heller ikke finde ud
af...) eller "K\B GENNEMF\RT". Indrømmet: I særdeleshed
gennemf|rt... ;-)
...
Og så kan det være nyttigt at have de heksadecimale 16-bit (to-byte) Unicode-værdier, UTF-8 (hex.) samt Windows-1252-værdierne for de særlige tre danske bogstaver i lower hhv. upper case "ved hånden"; herudover også decimale ASCII-8-værdier (der kan bruges ifm. Alt-Numpad- eller AltGr-Numpad-), samt HTML-makroer:
Jeg er ude for i en 4DOS-boks/box under Windows 7 (jeg har ikke prøvet under
Windows 8 - eller rettere 8.1 - wow :-/, thi jeg gider ærlig talt ikke rode med
dette farvelade-skod-produkt) ikke at kunne bruge AltGr-tasten - den er
simpelthen død eller bare uvirksom. Hvad gør man så?
Anvender Alt(Gr)-Numpad-<ASCII-værdi> - jaså, hér kan man altså udmærket
anvende AltGr... hmm...
Et hjemmelavet .PDF-dokument, indeholdende en tabel over de involverede tegn,
findes hér.
...
Direkte links, der (under visse uheldige omstændigheder) kan være svære at fremsøge, når man forsøger at linke - eller som jeg "bare" af uransagelige årsager ønsker at have det direkte link til i denne artikel:
Artikler om følgende, synes jeg p.t. mangler i DSD:
Jeg ville meget gerne skrive (evt. blot kladder til) dem, men jeg har, lige som alle andre, desværre også kun 24 timer i døgnet: